Apple købte dansk visual effects selskab sidste år for 200 millioner kroner
Sidste år opkøbte Apple det danske selskab Spektral, der arbejder med visuelle effekter, men først nu er opkøbet kommet for offentlighedens øje og opkøbet har vakt opsigt rundt om på de store udenlandske tech-medier.
Danske Spektral opkøbt at Apple for 200 millioner kroner
Spektral, der oprindeligt hed CloudCutout, arbejder med intelligent software til billedbehandling i videoer og det har de gjort så godt, at Apple sidste år besluttede sig for at opkøbe firmaet for cirka 200 millioner kroner, i følge Børsen.
Salget har været holdt hemmeligt, fordi Apple ikke ønskede, at deres konkurrenter fik kendskab til opkøbet og den teknologi, de nu har ejerskab på.
Se også: Priser på Apple produkter
Apple vil bruge Spektral til AR
Det, Spektral arbejder med, er muligheden for at lade en fotograf tage et billede af en person eller objekt foran en green screen og så sætte billedet ind foran et andet green screen. De har siden hen udviklet processen, så de ved hjælp af maskinlæring kan gøre dette uden brug af en green screen. Teknikken kan blandt andet bruges til at fjerne personer i realtid på videoer, man optager med sin mobil.
Det spekuleres i, at denne teknik skal være med til at booste Apples AR-ambitioner og det vurderes, at teknikken kan bruges til udviklingen af Apples kommende AR-headset, som man mener, de er i gang med at udvikle.
Medstifter af Spektral, Toke Jansen, og hans makker, Jacob Schack Vestergaard, er fulgt med over i Apple som en del af aftalen og har titlen “Manager, Computational Imaging at Apple Inc.”, ifølge Børsen.
Se også: Nyheder om Apple