Apple vinder skattesag mod EU Kommissionen
EU-domstolen har annulleret en beslutning, EU Kommissionen traf i 2016 om at kræve Apple på 13 milliarder euro i efterbetaling af skat. Domstolen mener, at EU Kommissionen tog fejl, da den konkluderede, at Apple havde fået ulovlige fordele i Irland.
I en meddelelse har domstolen slået fast, at EU Kommissionen ikke i nødvendigt omfang har påvist, at Apples afdelinger i Irland modtog en særlig økonomisk fordel og dermed hjælp fra staten.
Læs også: Apples skift fra Intel kan spare dem for milliarder
Apple er tilfredse med afgørelsen
Apple har overfor Mobile World Live sagt, at det hele ikke handlede om hvor meget, Apple betalte i skat, men hvor de skulle betale den. De fremhævede, at de havde betalt mere end 100 milliarder dollars i selskabsskat og mange milliarder i andre former for skat verden over i løbet af det seneste årti, samt at de har brugt mere end 13 milliarder euro med 4500 europæiske udbydere og dermed været med til at skabe 1,8 millioner jobs.
“Vi er stolte af at være den største skatteyder i verden, da vi kender den vigtige rolle, skattebetalinger spiller i samfundet. Apple har betalt mere end 100 milliarder dollars i selskabsskat over hele verden i det sidste årti og titusinder af milliarder mere i andre skatter”, siger en talsmand fra Apple.
Læs også: Apple åbner for flere iPhone-værksteder i Europa
Apple får ikke særbehandling i Irland
Irlands Finansministerium har meddelt, at Irland altid har været klar over, at Apple ikke fik særbehandling. Vicepræsident for EU Kommissionen og Kommissær for konkurrence, Magrethe Westager har derimod meddelt, at Kommissionen grundigt vil gennemgå dommen og overveje næste mulige skridt. Apple påbegyndte appellen i september 2019. Dengang anså de, at EU Kommissionens beslutning var fundamentalt forkert.
Se også: Priser på de bedste iPhones