Apples nye patent skal sikre at du ikke bruger telefonen mens du kører

"Detecting Controllers in Vehicles Using Wearable Devices" - det er titlen på nyt Apple-patent, der skal sikre, at du ikke bruger mobilen mens du kører.

Apples nye patent skal sikre at du ikke bruger telefonen mens du kører

Vi er vilde med vores smartphones og den mulighed, de giver os for at kommunikerer hvor som helst, når som helst. Desværre lokker det mange bilister til at pille ved telefonen, når de egentlig skulle fokusere på kørslen.

Og vi ser det hele tiden i vores omgivelser; medtrafikanter der prøver at klare det hele på én gang. Naturligvis går det galt for visse af dem, og det kan få katastrofale følger.

Se også: Anmeldelse af iPhones

 

Kører du bil, bremses notifikationer

Derfor er vi meget begejstrede over Apples nye patent med titlen ”Detecting Controllers in Vehicles Using Wearable Devices”. Apple fik tilkendt patentet i sidste uge, hvilket Roadshows Andrew Krok fik færten af.

Pointen er at minimere fristelsen til at snuppe telefonen, mens man kører, og midlet er et smartwatch. Ved hjælp af bevægelsessensorerne i uret mærker systemet, om du sandsynligvis holder i et rat, og vurderer systemet, at det er det, du laver, holder det simpelthen notifikationerne fra telefonen tilbage.

Bliver du ikke lokket af indkomne beskeder, opkald og så videre, er det mindre sandsynligt, at du tager telefonen frem, tænker Apple.

Se også: Bedste priser på iPhone 7

 

Afhængig af smartwatch

Selve softwaren bag er nu mere kompliceret end som så, da en smartphone ikke bare sådan kan slukke sig selv, så snart en sensor fortæller den, at hastigheden svarer til bilkørsel. I så fald ville det jo være umuligt at sidde på et tog eller i en bus og bruge sin telefon. Derfor er det hele afhængigt af et smartwatch, hvilket det jo absolut ikke er alle, der har. Men idéen og intentionen er jo god nok alligevel.

Tiden må vise, om Apple har tænkt sig, at denne teknologi skal bruges i et produkt, men patentet viser i hvert fald en retning, som selskabet har tænkt sig at bevæge sig i. Brug af mobil er et stadig stigende problem i trafikken, så vi synes kun, det er godt med tiltag i den retning.

Se også: Nyheder om smartphones

Historien følges op

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Patricio Juarez valgte at gå videre med sagen. 24/2/2017 gik redaktionen videre og fulgte op med nyheden Lækkede billeder af Huawei Watch 2 viser et sporty design og plads til simkortKlik her og læs videre.. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..