Her er de bedste mobiler fra 2014

Vi har testet et hav af mobiltelefoner her i 2014 – få det samlede overblik over de bedste fra året der gik.

Her er de bedste mobiler fra 2014

Bedste mobil 2014: 2014 er snart ved at lakke mod enden og det er tid til at gøre op, hvilke mobiler der har været de bedste fra en rigtig god, om end også lidt forsigtig årgang.

Forsigtig i den forstand, at mobilerne kun har taget små, men dog ofte gode spring. Den klassiske sætning med, at mobiler ikke gennemgår en revolution, men en evolution, holder i den grad vand for mobilerne i 2014.

Vilde Apple!

Faktisk er Apple næsten den producent, der har taget det største spring. Ikke fordi de er sprunget forbi konkurrenterne, men fordi de endelig kom ud af skabet med store skærme på deres iPhone – den ene på konservative 4,7 tommer og den anden på mere vovede 5,5 tommer.

Mobiler med store skærme er selvfølgelig ikke nyt, men når Apple går fra 4 tommer til 4,7 og ikke mindst 5,5 tommer, så betyder det meget, hvis man har været vant til de små iPhone-skærme. Enkelt iPhone-brugere begræder det store format, de fleste lader vist til at være meget godt tilfreds med rent faktisk at kunne læse og se, hvad er foregår på skærmen…

Bedste mobil 2014 er…

Det var dog ikke nok til at løbe med titlen, Bedste Mobil 2014. Det gjorde derimod Sony med Sony Xperia Z3.

Xperia Z3 er en opdatering til den næsten lige så fremragende Xperia Z2, men den ligger lige et nøk over sin lidt ældre søstermodel.

På andenpladsen på vores liste for bedste mobil 2014 finder vi LG G3, iPhone 6 Plus og Samsung Galaxy Note 4.

LG G3 med fantastisk flot skærm på 5,5 tommer med høj 2K-opløsning og generelt virkelig højt niveau over hele linjen. Prismæssigt er LG G3 også blandt de mest attraktive mobiler.

Galaxy Note 4 er en lidt mere speciel mobil, som måske ikke er for alle. Den har skærm på 5,7 tommer – skærmeksperter har kåret den til at have den bedste skærm overhovedet i en mobil i dag. Den har en stylus, S-Pen, som den kaldes af Samsung. Den gør, at man rent faktisk kan bruge den store skærm til noget interessant i stedet for blot at have en mobil med stor skærm. En virkelig interessant mobil til både studier og arbejde.

iPhone 6 Plus kommer er generelt en fremragende mobil med super godt kamera – dog er den ret stor sammenlignet med andre mobiler med skærm omkring de 5,5 tommer og så er den altså betydeligt dyrere end konkurrenterne. Men god, det er den! Det er versionen med 128 GB, der er med, det betyder en del for den samlede brugeroplevelse, at der er masser af indbygget hukommelse – der er nemlig ikke plads til hukommelseskort.

Xperia Z2 med super kamera, flot skærm og virkelig godt kamera som trækplaster lander på en tredjeplads på listen over bedste mobil 2014.

Af andre podiebejlere finder vi den lille kompakte Sony Xperia Z3 Compact og den store iPhone 6 Plus med 64 GB hukommelse og endelig finder vi Samsung Galaxy S5 og HTC One M8 – to fremragende mobiler på hver deres måde – på de sidste pladser over bedste mobil 2014.

bedste mobil 2014
Sony Xperia Z3 – bedste mobil 2014!

Se priser for Sony Xperia Z3, Sony Xperia Z2, LG G3, Samsung Galaxy Note 4, iPhone 6 Plus, Sony Xperia Z3 Compact, Samsung Galaxy S5 og HTC One M8.

Men mobiler passer ikke nødvendigvis til dine behov – du kan bruge vores nye mobiltool til at finde den mobil, der bedst for lige netop dig baseret på dit behov og krav, du stiller til en mobil.

 

Seneste tilføjelse i sagen

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 26/11/2014 rettede vi nyt fokus på sagen med sagen; 6 mobilkoblede skridttællere og aktivitetsmålere – Følg den videre histore her. Seneste nyheder om iPhone kan du læse her..