Bekymrede forældre: Børn mangler viden om online sikkerhed – her er 7 råd
20 procent af forældre med børn i alderen 5-17 år vurderer, at deres børn ikke har tilstrækkelig viden til at begå sig sikkert på nettet i følge en ny undersøgelse fra Stofa.
96 af unge drenge spiller computerspil
Især unge teenagedrenge er storforbrugere af computerspil, viser tal fra DRs rapport “Medieudviklingen 2017”. 96 procent af alle danske teenagedrenge spiller computerspil, og 49 procent spiller hver eneste dag. Men forældrene er bange for, at deres børn ikke har nok viden om at færdes sikkert på nettet.
Således vurderer en femtedel af forældre med børn i alderen 5-17 år vurderer, at deres børn ikke har tilstrækkelig viden til at begå sig sikkert på nettet. En tredjedel angiver, at deres børn kun i nogen grad har den nødvendige viden. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for bredbåndsudbyderen Stofa.
Bekymringen bunder i, at hver femte forældre har oplevet, at deres børn er blevet udsat for en eller flere digitale trusler, såsom kontakt fra fremmede voksne, digital mobning, offentliggørelse af private billeder, malwareangreb og identitetstyveri.
Se også: Priser på laptops
Bedstemødre viste børns online-uvidenhed gennem hacking-eksperiment
Stofa udførte tidligere på året et eksperiment, hvor seks bedstemødre forsøgte at hacke deres børnebørn gennem phishing-mails. Formålet var at gøre børnene opmærksomme på, hvor let det er at blive hacket, hvis man ikke tager sine forholdsregler. For fire af de seks bedstemødre lykkedes det faktisk.
“Vores eksperiment bygger på en hypotese om, at mange danskere – både børn og voksne – ikke beskytter sig godt nok. Eksperimentet kan forhåbentligt være en øjenåbner, der inspirerer flere til at tage et ekstra kig på deres sikkerhedsforanstaltninger,” siger Dennis Gade fra Stofa.
Stofa har en række råd til, hvordan man kan højne børns sikkerhed online – dem kan du se herunder.
Se også: Stor stigning i svindel med betalingskort online
7 gode råd til forældre
- Spørg ind til dit barns færden på nettet, fx hvem de spiller/chatter med. Prøv at lytte interesseret i stedet for at skælde ud og komme med formaninger.
- Prøv at deltage i fx dit barns computerspil sammen med dit barn. Snak om, hvad der sker undervejs.
- I nogle spil-apps kan man slå chat-funktionen fra.
- Snak med dit barn om, hvad man skal gøre, hvis man oplever noget ubehageligt.
- Dæk kameraet til med klistermærker, der er beregnet til computere, tablets og telefoner.
- Lån ikke dit barn dit kreditkort eller NemID, da det kan bruges til at omgås aldersbegrænsninger.
- Tag evt. initiativ til en forældredialog om emnet på dit barns skole.
Se også: Nyheder om online sikkerhed