Bill Gates: Bitcoin er dårligt for planeten – bruger for meget energi

Bill Gates retter hård kritik mod bitcoins for at bruge meget mere energi end nogen anden kendt betalingsform - det er ikke godt for klimaet.

Bill Gates: Bitcoin er dårligt for planeten – bruger for meget energi

Bill Gates er en mand, der siger, hvad han mener. For ganske nylig skabte han overskrifter med sin udtalelse om, at alle mennesker i verden burde holde sig helt til syntetisk kød. Nu langer han ud efter en anden populær ting, nemlig Bitcoin.

Bill Gates kritiserer bitcoins enorme energiforbrug

Microsoft-grundlægger og bestyrelsesmedlem i investeringsfonden Breakthrough Energy Ventures Gates udtalte for nylig i en live-streamet Clubhouse-session, at bitcoin tygger en bekymrende mængde energi i sig:

”Bitcoin bruger mere elektricitet per transaktion end nogen anden kendt metode, og derfor er det ikke en god ting for klimaet”, sagde Gates til CNBC’s Andrew Ross Sorkin.

Se også: Sådan opbevarer du bitcoin i din digitale tegnebog

Sådan fungerer opbygning af kryptovaluta

Det, Gates siger, er ikke helt ude i hampen. Hvis vi skal gå det hele igennem lidt kort, så er Bitcoin en kryptovaluta, altså en delt, krypteret, offentlig tilgængelig pengeform, der skabes ved at bygge links i længere og længere blockchainkode. Blockchain refererer til den samlede plads, kaldet en ledger, der lagrer kryptovalutatransaktioner som et fælles Excel-ark.

Alt dette gemmes på computere hos frivillige computere, der kører software til at verificere transaktioner og tjekke, at begge parter er med på transaktionen, og at køberen har valuta nok til at gennemføre den. Disse frivillige kaldes minere og belønningen for at stille op med sit hardware er kommission i form af kryptovaluta.

Se også: Nyheder om bitcoin