Bill Gates: Min største fejl var at lade Google lancere Android
Bill Gates kommer nok til at gå over i historiebøgerne som en af verdens dygtigste forretningsmænd. Men selv de dygtigste kan fejle. Ved et event med Village Global som værter, fortalte Microsoft-grundlæggeren, at der er en fejl, han stadig fortryder, og det er at han gav Google mulighed for at lancere Android.
Bill Gates: Microsoft burde have været Apples konkurrent, ikke Google
Emnet var software-verden generelt og de platforme, der har overtaget det hele i særdeleshed, og her fortalte Gates: ”Den største fejl nogensinde er den… hvilken dårlig beslutning, det nu var, jeg var en del af, der gjorde, at Microsoft ikke er, hvad Android er.”
Han forklarede videre, at Android er standardplatformen på telefoner, når man taler ikke-Apple-produkt, og at det en gang ville have været naturligt, at Microsoft havde den rolle. Videre sagde han, at der efter hans mening kun er plads til en anden aktør på det marked end Apple, én konkurrent, samt at havde det været Microsoft, der stod for den konkurrent, så ville 400 milliarder af Googles dollars være Microsofts.
Det betyder dog ikke, at Microsoft er en knækket virksomhed. Bill Gates ser stadig Microsoft som et meget stærkt selskab, men han anser, at Microsoft havde været Selskabet med stort S og tryk på alle stavelser, hvis ikke han havde begået fejlen med Android.
Se også: Find bedste tech produkter
Første ubegribelig livsform i starten
I sit oplæg fortalte Gates også om det, han måtte ofre i sit privatliv på grund af det hektiske arbejdsliv, han havde i sine aktive dage. Helt i begyndelsen ”troede” han for eksempel ikke på fænomener som weekender og ferier. Det ændrede sig dog relativt hurtigt, og allerede da han var i 30’erne, var det ubegribeligt for ham, at han havde levet på den måde. Fra da af blev han det, han selv i sin tale kaldte “normal” og elskede sine weekender.
Google opkøbte Android i 2005 for 50 millioner dollars og har været en lang succestur for Google. Microsoft er dog betydeligt mere værd i dag, når man kigger på aktien. Godt 1.000 milliarder dollars er selskabet værd i følge børsindekset NASDAQ, mens Googles moderselskab Alphabet er 745 milliarder dollars værd.
Bill Gates er den næstrigeste person i verden, ifølge Forbes, med en nettoformue på 102,9 milliarder dollars.
Se også: Nyheder om tech virksomheder