Billigere telefoner bliver nedprioriteret mens mobilsalget normaliseres
Det bliver ikke før end i 2022, at mobilsalget er kommet sig helt over pandemien, men en stigende efterspørgsel, en bredere genopretning for makroøkonomien og en bedre mulighed for koble sig til 5G netværk og købe 5G-telefoner skal hjælpe mobilmarkedet tilbage til det niveau, det havde inden pandemien. Det viser nye tal.
Mobilsalget kommer sig delvist i 2021
Smartphonemarkedet fik lidt af en mavepumper af coronavirusset på grund af økonomisk nedgang med lavere efterspørgsel og vanskeligheder med produktionen, hvor det blev svært at få fat i komponenter. Nu, hvor lockdowns bliver ophævet rundt om i verden, er genopretningen ved at komme i gang.
CCS Insight mener, at salget af mobiltelefoner når op på 1,67 milliarder i år, hvilket er en stigning på 6 procent i forhold til sidste år, men stadig 8 procent lavere end 2019. Anderledes ser det ifølge CCS Insight ud for 2022, hvor de forventer, at 1,97 milliarder enheder ryger over disken.
”Afventende efterspørgsel kommer til at slippe, og vi forventer, at leverandørerne kan leve op til denne sult, hvilket fører til en betydelig stigning i salget af mobiltelefoner. Vores prognose ligger på 1,97 milliarder telefoner solgt i 2022, meget tæt på grænsen på 2 milliarder, industrien gik efter for et par år siden,” siger Marina Koytcheva, VP for prognoser hos CCS Insight.
Efterspørgslen på 5G-enheder bliver en vigtig faktor, hvor man forventer, at hver tredje solgte enhed i 2021 er 5G-kompatibel. Den hamstring af komponenter, der er et resultat af den tidligere mangel, bliver dog også en vigtig faktor.
Se også: Bedste tilbud på telefoner
Mellemklassetelefoner kan blive ramt det næste års tid
Selvom der blev angivet flere årsager til LG’s nylige exit fra markedet, mener man, at manglen på komponenter var det sidste søm i kisten.
Analytikerne mener, at det hele kommer til at være tilbage til normalen i begyndelsen af næste år, men indtil da kan det være mellemsegmentet, der bliver hårdest ramt.
”Mindre producenter er meget mere udsatte end markedsførende Samsung og Apple, så de mindre aktører havner i en svær situation,” tilføjer Wayne Lam, senior director for analyser hos CCS Insight i USA.
”Vi mener, at telefonproducenter vil prioritere premium smartphones der giver højere marginal i modsætning til billigere enheder, en hindring for markedet, der er afhængige af billige produkter.”
Se også: Priser på gadgets til hjemmet
Premium-telefoner frigør penge til køb af andre produkter
Selvom producenter, operatører og forhandlere kommer til at nyde godt af et boost på den korte bane, kan det blive sådan, at den mere langsigtede vækst ser ud, som den gjorde inden pandemien.
”Denne stærke udvikling skal ikke forveksles med den salgstop, vi så i midten af sidste årti. Midtvejs er det uudnyttede potentiale for mobile tjenester at få nye abonnementer begrænset til visse regioner i Afrika og Sydøstasien. På udviklede markeder forventer vi, at forbrugerne holder fast i deres telefoner i længere tid end nogensinde, hvilket frigør penge til andre smarte enheder som wearables, smarte briller, smarte højtalere og andre opkoblede gadgets til hjemmet”.
Se også: Nyheder om mobilmarkedet