Black Friday 2018 – tæt på fordobling sammenlignet med sidste år

Antallet af handler på Black Friday i 2018 var tæt på en fordobling sammenlignet med sidste år - og næsten fire gange højere end på en almindelig fredag.

Black Friday 2018 – tæt på fordobling sammenlignet med sidste år

I år nåede det amerikanske fænomen nye højder, da danske webshops oplevede en stigning i antallet af transaktioner på næsten 85 procent. Det viser dugfriske tal. Black Friday er efterhånden blevet til Black Week i Danmark, hvor mange butikker holdt udsalg i flere “sorte dage” end normalt.

Flere butikker tyvstartede allerede 5 dage før den officielle Black Friday-dag fredag den 23. november og det kunne ses på transaktionerne, lyder det fra Clearhaus, et EU betalingsinstitut og indløser.

Se også: Find billige mobiltelefoner

85 procent mere handel på Black Friday sammenlignet med sidste år

Neha Mirchandani, CMO hos Clearhaus forklarer, at tilbudsjægerne var hurtige til at få fat i de tidlige tilbud, hvilket betød, at antallet af transaktioner steg med 129 procent allerede torsdag (sammenlignet med samme torsdag sidste år).

“På selve Black Friday var der 85 procent flere transaktioner end sidste år og den vilde shopping fortsatte hen over weekenden”.

Tilbudsjægerne var også tidligt i gang. På selve Black Friday-dagen modtog netbutikkerne hele 69 procent flere ordrer mellem kl. 00-06 end de gør på en gennemsnitlig dag. Dog må man formode, at det handlen på almindelige dage er meget begrænset i det tidsrum. Det var da også først lidt senere på dagen, at der for alvor kom gang i Black Friday-salget.

Sammenligner man med en gennemsnitlig dag, modtog webshops 385 procent flere ordrer i fredags sammenlagt. Det var ikke kun de store spillere, som fik noget ud af Black Friday. Også mindre forretninger kunne fremvise gode, hvis markedsføring og planlægning havde været god, lyder det fra Clearhouse.

Se også: Find billige mobilabonnementer

Vi købte ikke bare mere – men også dyrere

Black Friday betød ikke kun stor vækst i antallet af transaktioner, men også på ordrestørrelsen. For en typisk dansk webshop ligger den gennemsnitlige ordrestørrelse på 532 kroner, men på Black Friday lød den på 727 kroner. De mest populære kategorier på Black Friday var tøj, sko og accessories, men også bøger var en populær vare.

Danskerne brugte mest computeren til at handle fra – 75 procent handlede fra computeren, mens 25 procent brugt mobiltelefonen til at handle fra. Se også: Nyheder om Black Friday