BlackBerry sælger smartphone-patenter til Huawei
BlackBerrys CFO, Steve Rai, har bekræftet rygter fra canadiske medier om, at den tidligere gigant har solgt en række patenter inden for mobilteknologi til Huawei. Det som en del af en proces mod at gøre sig af med alt relateret til de dele af selskabet, der ikke går godt.
BlackBerry sælger patenter til Huawei
Bekræftelsen kom ved en investorkonference hos JP Morgan den 12. januar. Her afslørede han, at aftalen involverer et lille antal patenter, der ikke længere er relevante for BlackBerrys forretning.
Udtalelsen kom som et svar på et spørgsmål omkring pressens dækning af emnet, hvor den canadiske avis The Globe and Mail har hævdet, at BlackBerry har solgt 90 forskellige patenter eller såkaldt “intellectual property” (IP) til Huawei inden for det, avisen beskriver som ”betydelige” inden for smartphoneteknologi.
Overleveringen af rettighederne er tilsyneladende allerede registreret hos de amerikanske patentmyndigheder.
Se også: Find de bedste tilbud på telefoner
Burde BlackBerry sælge til Huawei?
Nogle kommentatorer i telemarkedet har sagt spørgsmålstegn ved, hvorvidt BlackBerry burde sælge sine patenter til Huawei eftersom en række af landets allierede har udtryk bekymring for, at Huawei kan udgøre en sikkerhedstrussel.
Under alle omstændigheder er det ikke unormalt, at kinesiske firmaer enten opkøber vestlige virksomheder eller vigtige patenter. Også den praksis er der stillet spørgsmålstegn ved de seneste år. Således arbejder for eksempel EU på lovgivning, der gør, at europæiske virksomheder ikke bare kan opkøbes af kinesiske virksomheder.
BlackBerry trak sig ud af mobilindustrien allerede i 2016 efter nogle rigtigt hårde år. Derefter har de skiftet fokus til erhvervsliv, IoT og sikkerhedssoftware. Mobilmærket er siden udliciteret til TCL Communication og er blevet overtaget af start-up selskabet OnwardMobility.
Se også: Nyheder om mobilbranchen