Se de vilde tal: Så voldsom var BlackBerrys nedtur
Canadiske BlackBerry meddelte for nylig, at de er færdige med at lave mobiltelefoner for egen kraft. Planen er i stedet at outsource produktionen til partnere.
Der vil altså stadig komme BlackBerry-telefoner, det bliver bare ikke dem, der står for hardwaren.
DTEK50 hedder en model, der er blevet arbejdet på i år. Men det er en stor og voldsom beslutning fra et selskab, der en gang kunne prale med at være verdens største producent af smartphones.
Se også: De bedste smartphones
Så hurtigt gik det ned for Blackberry
Vi kan her se på lidt statistik. I 2011 solgte BlackBerry mere end 50 millioner enheder, i 2016 er de lige omkring de 4 millioner enheder.
Deres markedsandel er faldet fra 20 procent til 0,1 procent fra 2009 til nu.
Se også: Test af smartphones
Derfor gik det galt for BlackBerry
Årsagerne til BlackBerrys fald fra tronen kender vi alt for godt. Der kom en iPhone i vejen, smartphonens indtog og så var BlackBerry selv en gigant, der ikke kunne tilpasse sig hurtigt nok.
Trods udviklingen vil BlackBerry dog altid have en plads i mobilens Hall of Fame, og samtidig fungere som skræk og advarsel til andre – husk at følge med udviklingen, ellers bliver du efterladt bagerst i feltet. Det har andre mobilproducenter også oplevet, nok mest berømt er Nokia.
Se også: Nyheder om BlackBerry