Blokér alle indkomne beskeder til mobilen med Nissans “Signal Shield”
Nu afprøver Nissan en næsten 200 år gammel teknologi for at reducere forstyrrelserne fra mobilen, mens du kører. De kalder det Signal Shield, og det findes lige nu som prototype til Nissan Juke.
Teknikken fungerer efter princippet i Faradays bur. Det er en indhegning af et ledende materiale, der blokerer elektromagnetiske felter. Faraday henviser til den engelske videnskabsmand Michael Faraday, der opfandt det hele i 1830erne.
Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne
Signal Shield stopper trådløse forbindelser
Placerer man et elektrisk apparat som en mobil indeni, bliver alle elektromagnetiske signaler – cellulære, Wi-Fi, Bluetooth osv – sendt rundt i burets ledende materiale og kommer derfor ikke frem til apparatet.
Det rigtig smarte er, at man stadig kan lytte til musik eller andet, der er på mobilen, ved at forbinde den til bilens underholdningssystem via USB eller andre porte. Denne opkobling kan man fortsat have, selvom mobilen befinder sig i Nissan Signal Shield.
Når du vil have alle de trådløse forbindelser genoprettet, åbner man armstøtten, hvor buret findes. Det kan du endda gøre uden at tage blikket væk fra vejen eller overhovedet røre ved telefonen. Derved kan mobilen forbinde til det mobile netværk og Bluetooth igen.
Se også: Smartphones med bedst opkobling
18 procent skriver beskeder mens de kører
Når man skal ud at køre, kan man altså vælge at blive fri fra alle de forstyrrelser, den ene besked, opkald, notifikation og så videre efter den anden er skyld i. Vi ved alle, at det er et problem på vejene, at bilisterne er i gang med at SMSe, besvare et opkald eller se hvad tante Tut har delt på Facebook, mens de kører.
Nissan har selv lavet en undersøgelse, hvor 18 procent indrømmede, at de skriver beskeder, mens de kører.
Se også: Sammenlign antennekvalitet på smartphones
Få kontrollen tilbage over din kørsel med Signal Shield
Derfor er Nissan ifølge deres egne udtalelser altid i gang med projekter, der kan gøre kørslen mere sikker og dermed også øge sikkerheden for deres kunder. De er derfor meget opmærksomme på dette voksende problem i trafikken, der kun lader til at blive større i takt med, at vi får flere og flere beskeder, reklamer, notifikationer og lignende på vores telefoner.
Derfor vil Nissan give bilisterne muligheden for at få mere kontrol tilbage i kørslen med Signal Shield. Det kan hjælpe dem, der har svært ved at ignorere telefonen, når den giver lyd fra sig.
Se også: Nyheder om smartphones