B&O kom ud af 2018 med overskud på 63 millioner trods fald i omsætningen
Danske B&O med hjemmeadresse i Struer i Jylland kom ud af 2018 med et overskud på 63 millioner kroner trods et fald i omsætningen og salget – til sammenligning kom B&O ud af 2017 med et overskud på millioner kroner.
B&O med stort overskud for 2018
Et overskud på 63 millioner i 2018 efter et overskud på to millioner i 2017 burde vække glæde hos de fleste, for der er tale om en rigtig fin vækst i overskuddet på kun et år. Der er dog grund til bekymring, for overskuddet kommer nemlig primært på grund af stramninger internt i selskabet, mens omsætningen i seneste kvartal faldt med 9 procent.
Trods et bekymrende fald i omsætningen stiger Bang & Olufsen-aktien stiger tirsdag formiddag med over 4 procent. Årsagen til det er, at regnskabet gav mere klarhed over situationen i teknologiselskabet, forklarer Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, til borsen.dk.
Stigningen kommer dog efter en større nedjustering af aktien tilbage i december, hvor selskabets topchef Henrik Clausen fortalte, at omsætningen i seneste kvartal faldt markant med 9 procent på globalt plan. Værst så det ud i USA, hvor omsætningen faldt med 30 procent.
Se også: Priser på de bedste headset
Holder ved langsigtede mål
B&O har som langsigtet mål at have en overskudsgrad på 15 procent og det holder stadig stik. “Vi føler os komfortable med vores langsigtede strategi, og det, vi har set i andet kvartal, influerer ikke på det. Vi forventer, at vækstmomentum vil være genetableret mod slutningen af året”, siger administrerende direktør Henrik Clausen til Ritzau.
Bang & Olufsen har stadig som mål at lande mere end 10 procent årlig salgsvækst i gennemsnit, og målet om en overskudsgrad på 15 procent fastholdes.
Se også: Nyheder om B&O