Børneorganisation: Brugen af tablet og mobil har fundet naturligt leje

Mange forældre har ingen regler for deres børns brug af tablet og mobil - det er der en grund til, siger Red Barnet.

Børneorganisation: Brugen af tablet og mobil har fundet naturligt leje

De fleste børnefamilier kender det sikkert – går alt op i hat og briller sidst på eftermiddagen, når børn og forældre kommer trætte hjem og der skal laves mad og ryddes op, så stikker forældrene børnene en tablet og så kommer der lidt ro på.

Der dukker dog fra tid til anden artikler op, hvor børne- og familieeksperter advarer mod børns brug af tablets og mobiler, da de kan skade blandt andet barnets sociale og motoriske kompetencer.

Se guide: De 5 bedste mobiler til børn.

 

45 procent har ingen regler

En ny landsdækkende analyse fra Telia og YouGov afslører dog, at 45 procent af alle forældre med hjemmeboende børn ikke har regler for hvornår og hvor meget børnene må bruge de digitale gadgets. Og det er der en grund til, vurderer børneorganisationen Red Barnet.

Red Barnets seniorrådgiver Jon K. Lange, der er ekspert i børns digitale liv, ser ingen grund til bekymring over, at under halvdelen af forældrene har sat regler for deres børns online liv:

Se også: Test af mobiler.

Brugen af gadgets har fundet naturligt leje

”Regler er gode, når børnene er små, eller hvis brugen af smartphones og tablets går ud over for eksempel lektier eller familiens tid sammen. Men er der ikke problemer, er der ingen grund til regler. Jeg ser derfor tallene i Telias undersøgelse som udtryk for, at brugen af digitale gadgets har fundet et naturligt leje i danske børnefamilier,” siger Jon K. Lange.

 

Nordjyske forældre mest afslappede

Generelt er fædrene mere strikse end mødrene – og på landsplan er der flest restriktioner på brugen af tablets og smartphones i de sjællandske familier (56 %). Mest afslappede er de nordjyske forældre (38 %).

Jon K. Lange vurderer, at de forældre, der ifølge undersøgelsen vælger at sætte regler op for børnene, gør det på fornuftige områder. Han mener i øvrigt, at forældre bør tale med børnene om hvad de laver på nettet for så bliver forældrene også de personer, børnene går til, hvis der opstår problemer.

Se også: Test af tablets.

Top 5 regler for brug af tablet og mobil

Her kan du se en Top 5 over de regler, danske forældre sætter for børnenes brug af smartphones og tablets:

  1. Hvornår mit barn må bruge sin smartphone/tablet – fx under middagen (75 %)
  2. Hvor meget mit barn må bruge sin smartphone/tablet – fx timer om dagen (64 %)
  3. Begrænsning af køb via smartphone/tablet – fx via spil eller andre apps (63 %)
  4. Hvad mit barn må bruge sin smartphone/tablet til – fx spil, apps og hjemmesider (53 %)
  5. Hvor mit barn må bruge sin smartphone/tablet – fx i sengen eller på toilettet (34 %)

 

Sidste tilføjelse til historien

Der var endnu mere liv omkring temaet. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 17/3/2015 gik vi videre med artiklen Asus Fonepad 8 test – tablet med plads til to simkortKlik her for at gå til artiklen.. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..