B&Os omsætning styrtdykker – nye produkter skal vende skuden

B&Os omsætning faldt med 30 procent og underskuddet skød til vejrs i seneste kvartal - nye produkter og over 100 nye konceptbutikker skal løfte salget fremover.

B&Os omsætning styrtdykker – nye produkter skal vende skuden

Sidst B&O præsenterede kvartalsregnskab var det en nedslående omgang og selskabets direktør Henrik Clausen sagde dengang, at der venter et udfordrende år for den danske virksomhed. Det tør siges.

 

B&O omsætning falder 30 procent

I dag har B&O nemlig præsenteret regnskabet for seneste kvartal og det viser et fald på 30 procent sammenlignet med samme periode sidste år, så omsætningen var på 419 millioner kroner.

Underskuddet voksede også voldsomt og landede på 106 millioner kroner efter skat. I samme periode året før var underskuddet kun på 4 millioner.

Se også: Test af de bedste headset

 

Sådan vil de vende skuden

B&O oplyser, at de kommer med nye produkter og ruller mere end 100 butikkoncepter ud i indeværende kvartal for forhåbentlig at rette op på salget. Selskabet sælger primært fjernsyn, headset og højtalere. Selskabets fjernsyn har priser, hvor ikke alle kan eller vil være med, men til gengæld har selskabet nogle af de allerbedste headset og højtalere på markdet og det til priser, der er mere spiselige for de fleste.

Derfor bør der være grobund for at kunne løfte salget og det kan særligt de mere end 100 nye konceptbutikker formentlig være med til at sikre.

Se også: Nyheder om B&O