Bosch og Daimler demonstrerer førerløs parkering

Opkoblede førerløse biler kommer før vi aner det, mener Bosch og Dailmer, der netop har demonstreret førerløs parkering.

Bosch og Daimler demonstrerer førerløs parkering

I Mercedes-Benz-museets parkeringsgarage i Stuttgart har Bosch og Daimler vist, hvordan man med en kommando fra en smartphone automatisk kan parkere biler på tildelte pladser uden at skulle overvåge køretøjets bevægelser.

Se også: Standardtjenester for opkoblede biler

 

Autonom kørsel kommer før vi aner det

Automatiseret parkeringsservice er en vigtig milepæl på vejen mod autonom kørsel. Pilotløsningen i Mercedes-Benz-museets parkeringsgarage er verdens første infrastrukturbaserede løsning til en fuldautomatiseret parkeringsservice under virkelige forhold med og uden en fører ved rattet. Og fra starten af 2018 vil besøgende selv kunne opleve den praktiske service i museets garage.

“Autonom kørsel bliver en realitet, før vi tror. Førerløs parkering på museet viser på imponerende måde, hvor avanceret teknologien allerede er”, siger Dr. Michael Hafner, leder af udviklingen af automatiseret kørsel og aktiv sikkerhed hos Mercedes-Benz Cars.

Se også: Telia Sense Car – gør bilen smart

Sådan fungerer autonom parkering

Med en smartphone kan enhver reservere en bil via app. Rejsen starter, når køretøjet af sig selv kører op til opsamlingsområdet. Returnering af bilen sker ved, at kunden efterlader køretøjet i garagens drop-off-område og returnerer det vha. appen på sin smartphone. Når parkeringsgaragens intelligente system har identificeret køretøjet, starter bilen, og den ledes til en tildelt plads.

De installerede sensorer i parkeringsgaragen overvåger kørselsgangene og deres omgivelser, mens bilen ledes på vej. Teknologien i bilen omdanner sikkert kommandoerne fra parkeringsgaragens infrastruktur til kørselsmanøvrer og stopper om nødvendigt køretøjet i god tid.

Se også: Nyheder om førerløse biler