Byer verden over går sammen om hårdere regulering af Uber og Airbnb

Kunderne er vilde med dem, Uber og Airbnb, men kørselsservicen og værelsesudlejningen har skabt røre verden over ved at udfordre det gode gamle - ny alliance med borgmestre fra New York og Paris i spidsen vil arbejde mod hårdere regulering.

Byer verden over går sammen om hårdere regulering af Uber og Airbnb

10 byer med borgmestrene i spidsen er nu gået sammen i en alliance for lettere at kunne regulere Uber, Airbnb og andre af deres slags, også kaldet dele-økonomi-tjenester.

Formålet med alliancen er at skrive en fælles regelbog, der skal være med til at gøre tingene mere klare og myndighedernes position overfor disse tjenester stærkere, hvis tjenesten vil slå sig ned i deres by, skriver Bloomberg.

Se også: Guide til billig mobiltelefoni i udlandet

New York og specielt Paris kræver regulering

Forrest går New York og Paris, og med er blandt andet også Barcelona, Athen, Toronto og Seoul. Første møde i den nye alliance fandt sted i Amsterdam i sidste måned. Især Paris, der er Airbnbs mest populære destination, vil have et sæt guidelines frem, der skal ligge klar i oktober.

Med sådan et sæt guidelines vil det være lettere for samme type tjenester i fremtiden, når de skal lægge planer for, hvordan de vil introducere sig selv på nye markeder og undgå den ene retssag efter den anden på vejen.

Vi skal ikke længere tilbage end til mandag i denne uge for at finde en sag, hvor Airbnbs korttidsudlejning blev bedt om strammere regler i New York. De nye regler er dog ikke kun en fordel for myndighederne, men kan også hjælpe brugerne af Uber og Airbnb.

Se også: Sådan kommer Uber uden om dansk skat

 

Regulering vil også sikre brugerne

Som det er nu, kan der være stor forskel mellem oplevelserne med tjenesterne i de forskellige byer, og med et sæt regler håber man også, at der kan komme lidt mere ensartethed i oplevelserne for brugere og turister, siger en talsmand for New Yorks borgmester for bolig og økonomisk udvikling, til Bloomberg.

”Hvis 20 eller 30 af de største urbane markeder i verden alle fungerer efter helt forskellige regler, er det ikke godt for nogen,” siger han.

Airbnb udtaler, at de fortsat vil samarbejde med myndighederne i de forskellige byer verden over for at finde ud af de ”særlige regler” i hver by.

Se også: Nyheder om Uber

Kilde