Call me med fri roaming i 6 lande

Call me er nu klar med Just Like Home, der giver fri roaming og mobilbrug i seks lande.

Call me med fri roaming i 6 lande

Call me hopper nu også med på bølgen med gratis roaming i udlandet med deres nye løsning Just Like Home.

Just Like Home er dog et lidt forsigtigt første skridt for Call me sammenlignet med nogle af de andre tilbud på gratis roaming, som blandt andet 3 tilbyder. Call me starter ud med seks lande i Norden og Baltikum: Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen.

Se også: De bedste tilbud på gratis roaming

 

Gratis roaming i de fleste abonnementer hos Call me

Just Like Home følger med i de fleste af Call mes mobilabonnementer og er du allerede kunde hos Call me, så kan du gratis vælge servicen til på selskabets hjemmeside, når du er logget ind. Det eneste mobilabonnement, som Call mes nye roaming-løsning ikke er med i, at abonnementet med 20 timers tale og 20 GB data.

Du kan sammenligne priser på Call mes mobilabonnementer i vores prisguide.

I dag findes der efterhånden mange danske mobilselskaber med en eller anden form for roaming, så man kan bruge mobilen i udlandet uden at skulle bekymre sig om en skyhøj mobilregning. Der er dog store forskelle på pris og antal lande, hvor man kan få glæde af gratis roaming – du kan se guide til roaming i udlandet og finde det, der passer bedst til dig.

 

EU kræver stop for høje roamingpriser i 2017

Fra 2017 kræver EU fuld stop for de høje roaming-priser, som vi ellers er skæmmet af, men allerede fra april 2016 vil vi se markant prisfald på opkald og data, når vi bruger vores mobil inden for EU.

Fra april 2016 må teleselskaberne således kun taksere udenlandske brugere 46 øre per påbegyndt minut ved samtaler, 18 øre per sendt sms og 46 øre per MB data, som man bruger over det mobile internet.

I dag må minutprisen være på op til 1,76 kroner,  mens teleselskaberne må tage 55 øre for at sende en sms og data koster 1,86 kroner per MB.

Se også: Nyheder om roaming