For første gang tæsker Chromecast Apple TV i salgstal
Analysefirmaet IHS er kommet med lidt ny statistik om multimedie. Chromecast kan for eksempel godt tage en sejrsrunde efter at have solgt næsten dobbelt så mange enheder som ærkerivalen Apple TV tidligere i år, og Netflix er at finde på hver tredje enhed i USA.
Det meddelte IHS fredag.
Se også: Sammenlign priser på Android mobiler og iPhones
Chromecast mere populær end Apple TV
Hele 3,2 millioner Chromcast-enheder kunne Google sælge i det første kvartal af 2016, hvor rivalerne hos Apple måtte nøjes med 1,7 millioner solgte TV-apparater i samme periode. Det er første gang, Apple TV ikke har slået Chromecast, skriver IHS.
Hvad ligger bag denne udvikling? Det gør såmænd Apple prisstigning. Siden Chromecast kom i 2013, har Google taget 35 dollar for den (cirka 320 kroner i Danmark), og siden er der kommet mange efterligninger til.
Apple valgte i forbindelse med sidste års opgradering af Apple TV også at give prisen et boost, og den gik fra 99 dollar til 149 dollar, eller 1.399 kroner for den lille version med 32 GB.
Se også: Test af Chromecast 2
Netflix rival til Apple TV
Men der er også kommet en ny rival ind fra højre, og den hedder Netflix. Ifølge IHS var Netflix at finde på 339 millioner opkoblede enheder i USA ved udgangen af 2015, hvilket i procent betyder, at 32 procent af alle enheder, du kan se video på, har Netflix installeret.
”Tjenestens store udbredelse gør den til en rival – og til tider supplement – til enhver anden video-tjeneste i USA.” sagde Merrick Kingston, hovedresearcher inden for opkoblet hjemmeelektronik hos IHS.
Se også: Bedste tjenester til filmstreaming