cyberkriminalitet

50 procent af alle danskere ramt af IT-kriminalitet

Omkring hver anden dansker har i løbet af de seneste to år været offer for en eller anden form for digital kriminalitet. Det viser en undersøgelse blandt godt 2.000 danskere, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA og Forbrugerrådet Tænk.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det er særligt falske konkurrencer og phishing, der er forsøg på at franarre brugernavne, adgangskoder eller andre personlige oplysninger, der bliver benyttet af IT-banditter. Cirka hver tredje svarer, at de har været udsat for disse typer af it-kriminalitet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

IT-kriminelle er bedre til at sende troværdige beskeder

IDAs ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg mener, at det er blevet sværere at gennemskue it-svindlerne, da de er blevet bedre og bedre til at producere beskeder, der ser meget troværdige ud.

”De kriminelle benytter både mails og sms’er. Tidligere så de nærmest ubehjælpelige ud, men flere og flere er nu på korrekt dansk, og kan være svære at gennemskue, ikke mindst hvis man bliver fanget på det forkerte ben. Desuden er svindlerne blevet gode til at time deres kriminalitet. Eksempelvis måtte Skattestyrelsen omkring frigivelsen af årsopgørelsen udsende en advarsel om ikke at falde i svindlernes mailfælder,” siger han.

Se også: Cyberangreb i fremtiden

 

Tænk dig om inden du trykker

Jørn Guldberg slår fast, at man altid skal være skeptisk, når man får mails, der lover guld og grønne skove. Den samme almindelige skepsis gælder for konkurrencer, hvor man risikerer at ende op med et utal af spammails og opkald, der aldrig stopper.

”Kommer man uforvarende til at trykke på et link, risikerer man at downloade en virus, der kan låse computeren. Ransomware medfører, at de kriminelle kræver penge for at låse din computer op igen, hvilket kan være både dyrt og meget besværligt. Bliver man derimod omdirigeret til en hjemmeside, der beder om bankoplysninger eller oplysninger om NemID, er der stadig mulighed for at tænke sig om en ekstra gang. Her skal man aldrig udfylde noget, hvis man er det mindste i tvivl,” siger Jørn Guldberg, der anbefaler, at man flytter musen hen på linket, så man rent faktisk kan se, hvor man bliver ført hen. Når man holder musemarkøren på linket, vil man nemlig kunne se den URL eller webadresse, som man ført hen til.

Se også: Nyheder om it kriminalitet