CNN klar med et VR headset til nyheder
CNN er nu også klar til at omfavne den fagre nye VR-verden med et eget CNNVR-headset og unikt VR-indhold.
Bliver en af verdens største producenter af VR-indhold
CNN fortæller, at deres VR team vil dække begivenheder rundt omkring i verden med kontorer i New York, Atlanta, London, Hong Kong, San Fransisco, Dubai, Johannesburg, Tokyo og Beijing.
Det vil gøre CNNs mobil-app til den tredje største producent af virtual reality indhold, lige efter YouTube og Facebook. CNN håber at kunne tiltrække et mere tech-kyndigt publikum og transportere dem direkte ind i begivenhederne.
Se også: Viveport – app store ti VR-indhold
Kan bruges med andre VR-headset
Indholdet vil også kunne ses med Samsung GearVR, Oculus Rift og Google Daydream, så det er altså ikke nødvendigt med et dedikeret CNNVR headset.
CNNs nye headset vil blive lanceret med en 360 graders oplevelse af “Running of The Bulls” – tyre, der løber i Pamplonas gader i Spanien.
Underteksterne vil være skrevet ind i videoen, så man skal rette hovedet mod dem for at kunne læse dem. På den måde kan CNN vise folk, hvordan de mener, at indholdet skal blive set på.
Se også: Nyheder om virtual reality