I 2016 tager cyberkriminelle køleskabe og kaffemaskiner som gidsler

I fremtiden er det ikke kun bankoplysninger på din computer, som cyberkriminelle går efter - også din kaffemaskine og opvaskemaskine er i farezonen.

I 2016 tager cyberkriminelle køleskabe og kaffemaskiner som gidsler

I fremtiden vil cyberkriminelle ikke gå så meget op i at blære sig med deres tekniske færdigheder – det kommer til at handle om profit eller ROI, return of investment.

Med andre ord – man skal kunne leve af at være cyberkriminel eller ligefrem cyberlejesoldat, som Kaspersky Lab kalder dem.

 

Malware som hyldevarer til cyberkriminelle

Det betyder, at malware er noget cyberbanditter kan hente ned fra IT-hylderne og benytte sig af out-of-the-box, vurderer Kaspersky Lab i et bud på, hvordan det digitale cyberkriminelle univers bliver i 2016.

Det betyder videre, at vi kommer til at se flere digitale angreb i 2016 og blandt andet salg af personer online-profiler vil være i de kriminelles kikkert.

Se også: Mobilabonnementer med ekstreme datamængder

Pengeafpresning for ikke at lække private oplysninger

I 2015 blev lækkede billeder, private oplysninger, kundelister og andre fortrolige oplysninger brugt både til at skade personer og firmaers ry ved at gøre det offentlig tilgængeligt, eller også blev de pengeafpresset for at undgå ydmygelsen.

Den tendens kommer vi til at se meget mere af i i 2016, lyder den sortsynede men nok realistiske vurdering fra Kaspersky Lab.

Se også: Sådan gør du dit digitale liv mere sikkert – 12 tips

Maskinerne tages som gidsler

I den nærmeste fremtid vil andre sager også stå for skud, for eksempel spår Kaspersky Lab, at ting som vores fjernsyn, kaffemaskine, bil og telefon ganske enkelt vil blive taget som gidsel og vil du have adgang til dem igen, så du igen kan brygge en kop kaffe eller køre en tur i bilen, ja så må du ganske enkelt betale ved kasse 1.

Kaspersky Lab spår også, at Apple-produkter vil være i hæjsædet hos IT-kriminelle, da de ofte er ejet af ressourcestærke personer med penge.

De nye betalingsmetoder, som vi ser poppe op i stor stil, for eksempel MobilePay vil også blive udsat for massive angreb i fremtiden.

Se også: Nyheder om cyberkriminalitet

Kilde.