Eksplosiv vækst i dansk e-handel – højere sikkerhed på vej

70 milliarder. Så meget handles der nu for på nettet om året i Danmark - det svarer til en stigning på 20 procent sammenlignet med sidste år.

Eksplosiv vækst i dansk e-handel – højere sikkerhed på vej

Dansk e-handel buldrer derudaf – vi er simpelthen bare helt pjattede med at handle i webshops på nettet. I følge en ny undersøgelse, som betalingstjenesten Dibs står bag, omsættes der nemlig nu for 70 milliarder kroner om året i Danmark på e-handel.

Sammenlignet med 2015 svarer det til en stigning på 20 procent og sammenligner vi tal fra 2012 med de nyeste tal, så er det sket en stigning på 70 procent.

Se også: Principperne bag sikker e-handel

Stor stigning vil fortsætte i fremtiden

Henriette Høyer, der salgschef hos Dibs payment services, der i øvrigt er ejet af Nets, forklarer over for dr.dk, at stigningen på 20 procent virker “ekstraordinært høj”, men hun tror stadig på høj vækst i årene der kommer:

“Vi vil fortsat se en stor stigning i antallet af onlinehandler fremadrettet. Det skyldes dels de mange webshops, som kommer til hvert år, og som gør det bedre og bedre. Derudover er der også flere og flere fysiske butikker, der supplerer deres salg med en webshop”, siger hun til dr.dk.

Se også: Sikker online handel med e-mærke

E-handel via mobilen

Der er også sket meget med måden, vi handler på. Tidligere skete det primært foran computeren, men ser man på fordelingen af online-handel i webshops i dag, så handles der i dag i 45 procent af tilfældene fra mobiltelefonen.

Det betyder samtidig, at betaling med for eksempel MobilePay er vigtig, da dem, der handler online med mobilen, ikke orker at taste lange cifre fra Dankortet ind.

Se også: Guide til sikker e-handel

Sikkerhed ved online handel

Henriette Høyer forklarer til mobil.nu, at de faktisk ikke oplever en mærkbar stigning i svindelsager ved online e-handel. Det samlede tal for svindelsager stiger i takt med, at flere og flere handler online, forklarer hun, men den er ikke nævneværdig.

I lande som Norge og Sverige er der større fokus på sikker e-handel, hvor man benytter sig af 3DSecure, som giver ekstra sikkerhed ved e-handel, men som også kræver, at kunderne skal taste flere tal ind.

Det kommer også til Danmark, forklarer Henriette Høyer, der nævner, at både Mastercard, Visa og Dankort er på vej med 3DSecure. Det er uundgåeligt som led af EU-lovning, påpeger hun.

 

Det køber vi online

Det er specielt rejser, der er populære at bestille online, men også mobiltelefoner, tøj, sko og andre af denne type varer vækster.

Online-handel af madvarer er også i stor vækst, specielt fordi det er så bekvemt at kunne handle uanset tid og sted.

Se også: Europæisk e-handelsmærke skal sikre indkøb i webshops

 

 

Derfor handler vi på nettet

  • Det er let og bekvemt
  • Der er åben døgnet rundt
  • Man kan let sammenligne priser

 

Se også: Sikker e-handel i webshops