Danske børn bryder aldersgrænser på digitale medier

Danske forældre giver børn lov til at bruge apps, spil og sociale medier, selvom de ikke er gamle nok - og mange børn bruger mange timer online dagligt.

Danske børn bryder aldersgrænser på digitale medier

En ny undersøgelse fra Telenor viser, at danske børn i alderen 10-12 år bruger apps, de ikke har alderen til at bruge. De overholder ganske enkelt ikke aldersgrænserne på sociale medier og online spil og det sker med forældrenes viden. Hovedparten af forældrene har nemlig godkendt børnenes brug af de digitale medier.

Forældre giver børn får lov at bruge apps og spil de advares mod at bruge

Selvom aldersgrænsen på de fleste sociale medier er 13 år, og aldersanbefalingen på de mest brugte online spil er 12 år, så får danske børn adgang i en meget tidligere alder. Det viser en ny undersøgelse, som Telenor sammen med analyseinstituttet Wilke har gennemført blandt forældre og skolebørn i alderen 10-12 år.

Undersøgelsen viser, at 94% af de adspurgte forældre har godkendt, hvilke sociale medier barnet er på. 80% godkendt, hvilke online spil barnet spiller.

Samtidig viser svarene, at en stor del af børnene får adgang til de digitale medier langt før, de reelt er gamle nok. Man skal for eksempel være 13 år for at oprette sig på de fleste sociale medier som Facebook, Snapchat, Instagram og TikTok. Man skal samtidig have sine forældres godkendelse eller samtykke ifølge EU’s persondataforordning (GDPR), mens anbefalingen på spilsiden Pan European Game Information (PEGI) er, at man skal være over 12 år for for eksempel at spille Roblox og Fortnite.

Lise Kirkegaard, CSR- og kommunikationschef i Telenor advarer mod, at vores børn er mere eksponerede for digitale faldgruber, når forældre giver børnene ret fri adgang til at udfolde sig online.

Se også: Mobilabonnementer til børn

Mange børn bruger over fire timer på sociale medier og online-spil – om dagen

Undersøgelsen viser, at 5 ud af 10 børn er på sociale medier hver dag, og at 4 ud af 10 børn spiller online hver dag. Børnene bruger i gennemsnit 2 timer om dagen på sociale medier og 2,4 timer om dagen på online spil.

Undersøgelsen viser, at forældrene har en rimelig god indsigt i hvilke sociale medier, som børnene bruger og deres tidsforbrug. 50% af forældrene og børnene angiver samme tidsforbrug, og at det kun er i 16% af tilfældene, at bruger børnene mere tid, end forældrene tror.

På spilsiden angiver børn og forældre i 56% af tilfældene samme tidsforbrug, men i 23% af tilfældene bruger børnene dog mere tid, end forældrene tror.

Se også: Bedste mobil til børn

Børn er venner med fremmede på nettet

Forældrene har imidlertid ikke helt så meget styr på sikkerheden og hvem, deres børn er venner med online. Kun 46% af børnene har lukkede profiler, mens 28% har både åbne og lukkede profiler, 12% har åbne og 14% ved det ikke.

Samtidig angiver 42% af børnene, at de er venner online med nogen, de faktisk ikke kender – og heraf angiver 58% af børnene, at de skriver med personer, de ikke kender.

Lise Kirkegaard opfordrer til, at man som forældre også interesserer sig for dette og aftaler med sit barn, at man kun deler indhold og chatter med personer, som man kender fra den virkelige verden.

“Når vi slipper børnene fri på de sociale medier, så bør vi også sikre, at privatlivsindstillingerne er sat rigtigt op fra start, og lærer dem nogle digitale trafikregler, så de kan passe godt på sig selv”, lyder rådet fra Lise Kirkegaard. Hun slutter af med at opfordre forældre til løbende at blive ved med at spørge ind til og være interesseret i, hvad barnet laver digitalt.

Se også: Nyheder om børn og sociale medier