børn mobiltelefon

Danske børn får deres første mobiltelefon når de er 8 år

I går kørte TV2 en udsendelse om, hvor store gener mobiltelefoner kan være i skoletiden, hvor børnene hellere vil være online end at følge med på tavlen. I programmet var det større børn, man fulgte, men faktisk viser det sig, at børn får deres første mobiltelefon allerede, når de er 8 år. Det vil sige, når de går i 2. klasse.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Danske forældre mener godt nok generelt, at den rette alder for børn til at få deres første mobiltelefon er 10 år, men i praksis er forældrene altså hurtigere til at udstyre børnene med en mobil, det viser en undersøgelse, som Telia og YouGov står bag.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det er specielt børnene i København, der tidligt får deres første mobiltelefon.

Se også: Gode mobiltelefoner til børn

Børn får mobil ved nyt skoleår

Børnene får typisk en mobiltelefon i forbindelse med et nyt klassetrin og nye hverdagsrutiner. Her skaber mobiltelefonen tryghed, hvis barnet fx selv skal gå til og fra skole og fritidsaktiviteter.

”Vi oplever hvert år omkring skolestart en stigende efterspørgsel på børnevenlige mobiltelefoner. Det vil sige robuste og ikke alt for dyre modeller med et tilhørende abonnement, der er tilpasset barnets behov for for eksempel at kunne kommunikere med forældre, søskende og kammerater,” siger privatkundedirektør Christoph Nørgaard fra Telia.

Se også: Mobilabonnement til børn? Se de bedste priser

 

Børnevenlige abonnementer med forbrugskontrol og spærring

”Adgangen til den digitale verden er en stor åbenbaring. Vi opfordrer derfor forældrene til at engagere sig i det nye univers, som børnene bevæger sig ind i, og at hjælpe dem med at agere i det. Som forælder kan det være en god ide at sætte sig ind i de tjenester, teleselskaberne stiller til rådighed for at beskytte børnene mod de værste faldgruber. Det kan være børnevenlige abonnementer med forbrugskontrol og spærring for overtakserede tjenester,” siger Christoph Nørgaard.

De fleste teleselskaber tilbyder rådgivning om adfærd, sikkerhed og forbrug på mobiltelefonen.

Se også: Børnevenlige mobilabonnementer med forbrugskontrol