nokia phone android

Danske teleselskaber: Vi følger Nokias comeback på mobilscenen med interesse

Nokia kommer snart med nye mobiltelefoner med Android efter de de seneste år har været væk fra smartphone-markedet som en del af aftalen, da Microsoft opkøbte Nokias mobilafdeling i 2013 for 40 milliarder kroner.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nokia var engang verdens største mobilproducent med et uhyre stærkt brand og det er en af årsagerne til, at selskabet igen, godt nok i samarbejde med andre selskaber, vil prøve kræfter med smartphones.

Men hvad siger de danske teleselskaber til muligheden for igen at få Nokia-smartphones i sortiment? Det spurgte vi de danske teleselskaber om.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Test af Android mobiler

 

3 og Nokia

Rikke Juul Hansen, PR-chef hos 3, forklarer, at Nokia stadig har et stærkt brand, og hun tror, at en meget stor del af selskabets kunder har haft en Nokia, som de har været rigtig glade for.

“Så hvis Nokia kommer med nogle interessante telefoner, så er vi bestemt ikke afvisende. Men det er et hårdt marked. Hvis de formår at finde deres egen plads på markedet, så tror jeg, at de har en chance. Men alt afhænger af de produkter, de eventuelt kommer med.

Nokia har tidligere fyldt godt i vores sortiment, og hvis de rigtige produkter dukker op, kan de sikkert gøre det igen. Nokia-brandet vil altid have en særlig plads i den nordiske bevidsthed”.

Se også: Sammenlign mobilabonnementer hos 3

 

Yousee og Nokia 

Maria Bagge Jensen, Kommunikationspartner hos Yousee, forklarer, at det er svært at blive meget konkret på nuværende tidspunkt.

“Men vi er spændte på at se, hvad det er, Nokia kommer med. Nokia har historisk set været et særdeles populært brand på det danske marked. Om de så får succes – det må tiden vise. Det afhænger naturligvis af, hvad de kommer med – og hvilken strategi de har for mobilmarkedet. Historien viser jo også, at hvis man ikke leverer det rigtige produkt, så bliver man fravalgt. Konkurrence er altid sundt, og det hilser vi i den grad velkomment. Og kommer Nokia med noget, der falder i forbrugernes smag, så er vi sikre på, at de bliver taget pænt imod igen”.

Se også: Sammenlign mobilabonnementer hos Yousee

 

Telenor og Nokia

Anne Faigh Rydell, Telenors pressechef, sætter også en tyk streg under, at hvis Nokia går i markedet med et interessant produkt, så vil de naturligvis kigge på det med åbne øjne.

“Nokias brand er fortsat stærkt i nogle segmenter, og brandet var også garant for god kvalitet, så vi imødeser eventuelle nyheder fra dem med interesse”, forklarer hun.

Se også: Sammenlign mobilabonnementer hos Telenor

Telia og Nokia

Rasmus Avnskjold, pressechef for Telia, siger også, at Nokia bestemt kan være interessant for dem, da det vigtigste for Telia er have mobiler på hylderne, der kan imødegå kundernes meget forskellige behov til mobiltelefoner.

På spørgsmålet til, om de vurderer, at Nokia med succes kan komme tilbage igen som mobilbrand, forklarer Rasmus Avnskjold, at det er for tidligt at vurdere. “Vi er endnu ikke blevet præsenteret for, hvad Nokia eventuelt kommer med. Så vores grundlag for en vurdering er ikke tilstrækkeligt”.

Se også: Sammenlign mobilabonnementer hos Telia