Danske virksomheder frygter IT-hackere men 60 procent har ingen forsvarsstrategi
De seneste GoldenEye- og Petya-angreb mod danske firmaer og privatpersoner viser, at cybertruslen er reelt og kan være voldsom. Det store problem er bare, at de danske virksomheder ikke er gearet til cybertruslen. Det viser en undersøgelse, som IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender står bag.
Kun 40 procent sikret mod cyberangreb
Undersøgelsen viser, at kun 40 procent af de danske virksomheder har en plan for hvad der skal og kan gøres i tilfælde af et vellykket hackerangreb.
47 procent svarer, at de er i gang med at udvikle en sådan strategi, mens 10 procent slet ingen strategi har.
Se også: Priser på smartphones uden abonnement
Halvdelen frygter konkurs ved hackerangreb
Der er ellers al mulig grund til at gøre sit bedste for at forberede sig på angreb, da hele 49 procent svarer, at et vellykket angreb kan betyde konkurs for firmaet. 55 procent af virksomhederne siger, at finansielle omkostninger ville det være største problem ved et angreb.
Mannge virksomheder frygter dog også at miste information om deres kunder, oplysninger om bestemte medarbejdere samt finansiel information og produktinformation og specifikationer.
Se også: TDC: Voldsomme cyberangreb mod danske virksomheder
Stigning i registrerede angreb
De sidste 12 måneder har virksomheder oplevet en stigning i det, der kaldes for “dokumenterede sikkerhedshændelser og -brud”, hvor der særligt har været en betydelig stigning i avancerede og målrettede angreb, såkaldte Advanced Persistent Threats (APT).
Denne type angreb sker via avancerede værktøjer til at indsamle følsom data fra virksomheder og organisationer over lange perioder.
Se også: Nyheder om cyber-kriminalitet