De fleste føler sig mere innovative på kontoret
I en ny undersøgelse slås det fast, at det er en god idé at få medarbejderne ind på kontoret ind efter corona-nedlukningen, men hybridarbejde er stadig afgørende.
Det er heldigvis ved at være længe siden, samfundet i Danmark lukkede ned på grund af corona, men diskussionen om, hvorvidt det er en god idé, at medarbejderne arbejder mere hjemme eller primært skal være på kontoret, florerer stadig for fuld blus mange steder.
I en ny undersøgelse fra VMware konstateres det, at medarbejderne oplever, at virksomheden er mere innovativ, når medarbejderne er på kontoret. Og det er paradoksalt.
Se også: Fordele og ulemper ved hjemmekontor
Ansatte føler sig mest tilfredse med hybrid arbejde
Undersøgelsen “The Distributed Work Dilemma: When Innovation and Job Satisfaction Compete”, viser nemlig, at de samtidig ideelt set er mest tilfredse, hvis de kan arbejde hvor de vil.
Næsten tre fjerdedele (72 procent) af respondenterne i Norden mener, at deres organisation er mere innovativ, hvis medarbejderne arbejder fra kontoret.
Modsat angiver 79 procent af de adspurgte i Norden, at de oplever størst tilfredshed, når de har mulighed for at arbejde, hvor de har lyst.
Desuden føler mere end halvdelen af respondenterne i EMEA (56 procent), der arbejder på en hybrid arbejdsplads, at deres moral styrkes, deres kreativitet øges (52 procent), og at samarbejdet (53 procent) i deres teams er blevet forbedret sammenlignet med før pandemien.
Se også: Billig 5G bredbånd til hjemmekontoret
Virksomheder skal have de rette værktøjer
Næsten alle organisationer med hybride arbejdspladser i EMEA (97 procent) har metoder og værktøjer til at måle innovationskraften og dens indvirkning på både virksomheden og medarbejdere. Til sammenligning er det kun tilfældet for 82 procent af organisationer med faste arbejdspladser.
“Forskning viser, at en hybrid arbejdsplads skaber gladere og mere engagerede teams i virksomhederne, hvilket kan føre til en naturlig stigning i innovation og forbedret effektivitet. Medarbejdere oplever generelt, at de kan præstere bedre, når de tilbydes at arbejde på en hybrid arbejdsplads med værktøjer tilpasset til det”, forklarer Shankar Iyer, senior vice president and general manager, End-User Computing hos VMware.
Se også: Bedste webcams til møder
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev udført af Vanson Bourne på vegne af VMware. Det omfatter globale data fra 5.300 HR-, IT- og forretningsbeslutningstagere samt fra medarbejdere i blandt andet Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Storbritannien i perioden juli til august 2022.