De hotteste mobil- og tech-nyheder i 2014
Store mobiler dominerer
Store mobiler med skærme på mindst 5 tommer, fik så og sige sit blåstempel, da Apple kom med iPhone 6 Plus i år med skærm på 5,5 tommer. Mange havde dog allerede taget de såkaldte phablets til sig og 2014 blev året, hvor de store mobiler for alvor blev mainstream.
Mobile Pay vs Swipp
Krigen om kunderne, der bruger betalings-apps i mobiler eksploderede her sidst på året. Først med en noget besynderlig Swipp-kampagne og så med Swipps opkøb af den tredje konkurrent Paii. Mobile Pay er klart størst med 1,8 millioner brugere, men Swipps aggressive markedsføring og opkøb skal nok sætte skub i udviklingen af de to betalings-apps med nye smarte funktioner.
Apple Pay
Hvad enten man vil det eller ej, så er det nok Apple der skal bane vejen for en mobil betalings-løsning på globalt plan. Allerede i dag kan man betale ved flere forhandlere med Apple Pay end man kan med Google Wallet og PayPal.
Moto 360
Smartwatch kom lidt skævt fra start med besynderligt design, men her sidst på året har vi set både LG G Watch R og Moto 360 med virkelig pænt design.
Samsung Galaxy Note 4
Samsung Galaxy Note 4 er ikke bare en god mobil – den er blandt de bedste overhovedet og har ifølge eksperter den bedste skærm, man kan finde i en mobil i dag.
Sundheds-udstyr og apps
Samsung, Apple, Google, Microsoft, Sony, HTC, LG, Huawei, Garmin plus mange andre store og kendte producenter af tech-udstyr lancerede sundhedstilbehør og –apps i stor stil i 2014. Det gør det sjovere og mere informativt at dyrke motion.
Listen fortsætter på næste side.
Sådan finder du bedste pris på mobiltelefoner