De største sikkerhedsmæssige farer i “den nye verden”
I følge en undersøgelse af Check Point, der arbejder med cybersikkerhed, frygter 75 % af IT- og sikkerhedsprofessionelle en yderligere stigning i cyberangreb. Til trods for at flere virksomheder begynder at genåbne kontorer, er der fortsat en stor del, der arbejder hjemme. Det er grunden til, at man frygter en yderligere stigning i cyberangreb.
Covid-19 betyder cyberkriminel pandemi
Niels Poulsen, Security Engineer hos Check Point Danmark, forklarer, at virksomhederne var nødsaget til at omstrukturere deres netværk og sikkerhedsstruktur med meget kort varsel, da Covid-19 pandemien ramte. “Det åbnede uundgåeligt en række sikkerhedshuller, der skabte nye muligheder for cyberkriminelle”, forklarer han.
Da mange ansatte stadig benytter sig af den nye måde at arbejde på og formentlig også vil gøre det fremover, er virksomhederne nødt til at lukke disse sikkerhedshuller og sikre deres netværk mod medarbejdernes hjemme pc’er og mobiler.
“Covid-19 pandemien kan være ved at falme, men den cyberkriminelle pandemi, den udløste, er her for at blive,” advarer Niels Poulsen.
Se også: Bedste telefoner til erhverv
De største sikkerhedsmæssige bekymringer ved Covid-19 nedlukningen
Undersøgelsen, som Check Point, har gennemført, indeholder svar fra 270 IT og sikkerhedsprofessionelle fra hele verden. Den største bekymring (62%) under de indledende nedlukninger var at opretholde sikker fjernadgang og VPN-kapacitet for personale. Efterfulgt af at forhindre phishingangreb (47%) og sikre personalets slutpunkter og hjemmenetværk (52%).
Hjemmearbejde er fortsat en udfordring. 75% af de adspurgte sagde, at deres kontorer var åbne igen for et begrænset antal medarbejdere. Men i gennemsnit arbejder personalet fortsat 4 ud af 5 dage derhjemme. Det betyder, at sårbarheder og trusler som følge af hjemmearbejde vil vare ved et stykke tid endnu.
Mens 65% af de adspurgte sagde, at deres virksomhed blokerer uadministrerede pc’er fra virksomhedens VPN’er, installerer kun 29% slutpunktsikkerhed på medarbejdernes hjemme pc’er.
Se også: Billig mobilabonnement til virksomheder
De største sikkerhedsbekymringer de næste 12 måneder
Når det gælder virksomhedernes største bekymringer inden for cybersikkerhed i de næste 12 måneder, lød svarene således: Over 75% af de adspurgte sagde, at deres største bekymring var en stigning i cyberangreb, især phishingangreb.
51% sagde, at angreb på ikke-administrerede hjemmearbejdspladser var en bekymring. 33 procent svarede at angreb mod mobile medarbejderes enheder var en bekymring for dem.
Se også: Nyheder om cyberkriminalitet