Deepfake satellitbilleder udgør store udfordringer militært og politisk
Det er ikke nyt for nogen, at deepfake billeder af personer skaber problemer, men også fupbilleder fra satellitter kan giver store udfordringer. For eksempel kan det bruges militært til at narre fjenden eller til at skjule frygtelige hændelser eller klimaændringer.
Ifølge The Verge har forskere med base hos University of Washington udviklet en metode til at skabe deepfake satellitfotografering som et tiltag mod at kunne afsløre manipulerede billeder.
Deepfake kan manipuler byer og landområder
Forskerholdet brugte en AI-algoritme til at skabe deepfakes ved at fodre systemet med satellitbilleder i forskellige grundmapper. De kunne for eksempel bruge Tacomas gader og bygninger, men overlejre Beijings højere bygninger eller Seattles lavere bygninger. Det er også muligt at tilføje grønne områder.
Det bliver ikke perfekte billeder, men de er så gode, at forskerne mener, at man vil bortforklare eventuelle mærkværdigheder som dårlig billedkvalitet.
Hovedforfatteren af rapporten slår dog fast, at der også er positive måder at bruge deepfake satellitbilleder på. Man kan for eksempel simulere, hvordan et område tidligere har set ud for at forstå klimaændringer, studere byers vækst, eller forudsige hvordan en region vil udvikle sig ved at udfylde tomme områder.
Se også: Billig mobilabonnement
Kan misbruges militært og politisk
En ting er dog sikkert, deepfake billeder baseret på AI kan bruges til misinformation. En statsmagt kan falsificere billeder for at vildlede militærstrateger, der formentlig ikke vil opdage en manglende bygning eller bro, der kan være et sårbart mål.
De manipulerede billeder kan også bruges i politisk øjemed, hvor man kan skjule beviser på frygtelige hændelser eller bortforklare klimaforskning.
Se også: De bedste telefoner
Håber at kunne afsløre deepfake-satellitbilleder
Forskerne håber, at deres arbejde vil være med til at udvikle et system, der kan afsløre deepfake billeder fra satellitter på samme måde, som man arbejde på at afsløre deepfake billeder af mennesker.
Det kan imidlertid være et kapløb med tiden. Der gik ikke lang tid, før den første deepfake-teknologi fandt vej ud i den virkelige verden, og der er intet, der garanterer, at det ikke sker igen.
Se også: Nyheder om deepfake