Den danske headset-producent AIAIAI optaget i inderkredsen hos Google

Danske AIAIAI, der er kendt for sine hovedtelefoner, er blevet udnævnt som eksklusiv samarbejdspartner hos Google og kommer helt tæt på tech-gigantens produktudvikling inden for smartphones, laptops og VR.

Den danske headset-producent AIAIAI optaget i inderkredsen hos Google

Den danske headset-producent AIAIAI har slået sit navn fast med roste hovedtelefoner hos forbrugerne i hele verden og nu er det danske firma kommet ind i varmen hos en af verdens største teknologigiganter, Google. AIAIAI er nemlig blevet ny betroet samarbejdspartner for selskabet lige som Libratone og det får dermed mulighed for at sikre, at virksomhedens produkter er tilpasset Googles hardware produktlanceringer.

Se også: Priser på headset

AIAIAI: Stort at Google vælger os

Ifølge AIAIAI’s CEO, Frederik Jørgensen, er det en kæmpe anerkendelse af virksomhedens designfilosofi, der med sit langtidsholdbare fokus gør det muligt for forbrugerne at følge den teknologiske udvikling uden at udskifte hele produktet, hver gang de store teknologigiganter kommer med nye produktlanceringer.

“Det er ikke hver dag, at vi bliver præsenteret som betroet samarbejdspartner hos en global spiller – slet ikke i Googles størrelse. Det er stort for os. Men potentialet er også stort. Vores grundlæggende designidé om modulære headsets får virkelig luft under vingerne nu, fordi de store tech-huse hele tiden kommer med nyt. Og forbrugerne vil ikke finde sig i, at de skal udskifte hele produktet hver gang”, siger Frederik Jørgensen.

Han understreger, at selskabets åbne og modulære tilgang til hardware-udvikling er langtidsholdbar og godt for miljøet, og det er blandt andet det, som Google slår på i valget af AIAIAI i deres nye eksklusive partnergruppe, slår han fast.

Se også: Test af de bedste headset

 

Udstyr særligt til Pixel 2 og 2 XL

Helt konkret har AIAIAI udviklet to nye kabler og en bluetooth-bøjle til deres headsets særligt udviklet til Googles to nye smartphones Pixel 2 og Pixel 2 XL.

Se også: Nyheder om AIAIA