Den offentlige Teleprisguide genopstår i privat regi

It- og Telestyrelsen og den offentlige teleprisguide blev i 2011 nedlagt og begravet. Det skete efter årelang kritik af Styrelsens spild af skattekroner og kraftige vildledning af danskerne – Nu er TelePrisGuide.dk genopstået i privat regi.

Den offentlige Teleprisguide genopstår i privat regi

Det kostede danskerne 20 millioner skattekroner, at udvikle og drifte den offentlige teleprisguide, som blev varetaget af It- og Telestyrelsen. Skattekroner som Nicolas Fredriksen, stifter af TelePrisTjek.dk påviste var spild af penge – Efter et åbent samråd i Folketinget i 2011 blev It- og Telestyrelsen reelt nedlagt.

– Rettigheden til domænet, TelePrisGuide.dk, blev efter folketingsvalget i 2011 frit overdraget til Nicolas Fredriksen, som ønskede at etablere en gratis og bedre version af prisguiden. Erhvervsstyrelsen, som efter nedlæggelsen af It- og Telestyreslen i 2011, formelt havde overtaget ansvaret for den offentlige prisguide, overdrog i 2013, endeligt og uden vederlag, ejerskabet af TelePrisGuide.dk til Nicolas Fredriksen.

 

Fokus på mobilabonnement, bredbånd & mobiler

TelePrisGuide.dk re-lanceres i dag, som en uvildig prissammenligningsside, hvor man hurtigt finder det billigste mobilabonnement, kan sammenligne hastigheder og priser på bredbånd og se de bedste tilbud på mobiler.

Nicolas Fredriksen siger selv om re-lanceringen af TelePrisGuide.dk, at “kampen mod It- og Telestyrelsen var en lang ørkenvandring, der varede i fire år og som hvert år kostede skatteyderne millioner af kroner. Endelig kan vi høste frugterne af den lange kamp mod den offentlige prisguide og re-lancere den i et privat regi, og det uden at det koster danskerne én eneste skattekrone”. Tvært imod vil TelePrisGuide.dk spare danskerne for unødvendigt dyre regninger, understreger Nicolas Fredriksen.

 

Mobilselskabet Aps står bag

Mobil.nu, TelePrisTjek.dk, MobilKunden.dk og nu også TelePrisGuide.dk ejes af Mobilselskabet Aps, som er et mediehus med fokus på forbrugerorienteret mobilteknologi og teleydelser. Fremover vil vi i tillæg til test, guides og anmeldelser af telefoner også kaste mere lys over teleydelserne og have et vågent øje på tidens store indtog af underholdning, købsbetingede fordele og familierabatter i telemarkedet, siger Nicolas Fredriksen.