Det vigtigste i 2020? Fokus på regulering af Big Tech

I fem år har man med Google Fotos kunnet gemme sine billeder gratis og i high-quality komprimering. Men for nylig meddelte Google, at det kommer til at ændre sig. Fra juni 2021 vil alle billeder, man uploader, tælle med i de 15 GB gratis lagring, der følger med en Google-konto. Det gælder dog ikke dine gamle billeder. Skal du bruge mere plads, må du helt enkelt betale for det ved at tegne Google One-abonnement. Dette kan meget vel vise sig at blive det strå, der får tech-læsset til at knække og ændre måden, de store tech-virksomheder får lov at agere på. Regulering kan / må? ganske enkelt komme på tale.

Google presser konkurrencen ud med gratis tjenester

Men hvad er det så med Google Fotos, der i vores øjne kan være så vigtig for synet på den måde, de store tech-virksomheder skal styres på.

På den ene side giver det jo mening at ændre vilkårene for en tjeneste som Google Fotos, der er blevet så populær. Trods alt er det ikke gratis at lagre ting og 15 GB rækker faktisk langt. Der er tilmed dem, der mener, at det er sundere i det lange løb at have en relation til Google, hvor man betaler for sine tjenester med penge i stedet for at betale med data eller opmærksomhed.

På den anden side kan man sige, at det lugter lidt muggent, når Google gør sådan. Den gratis lagring var et af de bedste salgsargumenter for Google Fotos og samtidig noget, som meget få af konkurrenterne, om nogen, kunne matche. Google var villige til at tabe penge på tjenesten for at kunne bruge billederne til at træne deres AI-systemer og for at kunne beholde kunderne i deres software-økosystem. Hvilket videre pressede konkurrenterne, der ikke lige havde og har Googles muskler online. For slet ikke at tale om Googles økonomiske muskler.

Nu har Google flere end en milliard brugere på tjenesten og for alle disse brugere er tjenesten nu en vigtig del af hverdagen. Tjenestens største fordel forsvinder dog.

Se også: De billigste priser på de bedste telefoner

Googles konkurrenter – og dermed innovationen – er de største tabere

Det er ikke nødvendigvis brugerne, der bliver de største tabere i det her. De skal såmænd nok overleve de mikrobetalinger, der skal til for at kunne få rigtig glæde af Google Fotos over tid. Google Fotos er stadig en rigtig god tjeneste. Derimod er taberne alle de konkurrerende foto-apps, som Google Photos har udkonkurreret på vej til toppen.

Det en gang så hårde og innovative marked for billedlagring er nu mere eller mindre kontrolleret af Google og et par andre giganter som for eksempel Apple. Netop dette tydeliggør en anden gruppe tabere i dette spil, nemlig dem der kom med nye ideer og nyskabende funktioner i startup-selskaber, der så med tiden måtte bukke under for Google.

Her kan man begynde at skælde på Google over denne fremgangsmåde, men det er ikke så konstruktivt. Google gør egentlig bare, hvad alle succesfulde selskaber gør. De skaber et godt produkt, tilbyder det til kunderne gratis, slår alle konkurrenterne ved at have det bedste tilbud på markedet. Nu, hvor der er mindre konkurrence på markedet, øger de priserne, fordi det gratis tilbud har gjort det, det skulle.

Se også: Priser på de bedste tech-produkter

Kræver ganske enkelt lovgivning til regulering

I stedet kan det være interessant at se på det hele fra et andet perspektiv, nemlig fra et perspektiv der handler om konkurrence og ikke mindst konkurrenceforvridning.

Det er Google størrelse og forretningsmodel, altså hvordan deres produkter kompletterer hinanden, der har givet dem utrolige fordele i forhold til mindre konkurrenter. Ser man det i bagklogskabens klare lys, ligner tilbuddet om gratis lagring en bevidst måde til at presse konkurrenterne ud af markedet. Ser man på det store billede, har Google som mange andre store selskaber en finger med i spillet på så mange områder, at man næsten altid kan beskylde dem for at være konkurrenceforvridende. For hvorfor skulle de ikke blande sig, hvor de kan, alt andet ville være dumt set fra et økonomisk perspektiv.

Det er netop dette for eksempel antitrust-komiteen under Repræsentanternes Hus i USA så på i deres store rapport fra i november, hvor de også anbefalede en række nye tiltag for at håndtere de såkaldte Big Tech-firmaer. Denne sag med Google Fotos er blot det nyeste eksempel på, hvorfor det er nødvendigt med den slags tiltag.

Se også: Priser på de bedste mobilabonnementer

Modstand mod Big Tech handler ikke om jalousi

Google har milliarder af dollars i overskud år ind og år ud på annoncer. Det betyder, at de kan lancere en ny funktion, der fungerer som allerede eksisterende funktioner hos andre selskaber, gør den gratis i en årrække og dermed knække halsen på konkurrencen. Når det er sket, kan de så begynde at tage penge for deres tjeneste. De kan prissætte for eksempel Google Fotos på et niveau, så nye konkurrenter ikke tør prøve kræfter med Googles tjeneste, fordi de er nødt til at prissætte deres produkter højere for at få et overskud, de kan leve af.

Det er en almindelig misforståelse, at modstanden mod Big Tech handler om jalousi eller lignende. Der er sikkert dem, der er jaloux, men det er ikke af den årsag, at antitrust-eksperterne mener, vi er nødt til at agere. At bryde Big Tech op, som der har været tale om, handler heller ikke om, at selskaberne skal splittes op i småbidder. Det handler om at lægge restriktioner på de største platformes frie dominans og mulighed for at udøve sin magt på bred front.

De store tech-virksomheder spiller bare det spil, de får lov til

Derfor er det nødvendigt med ny lovgivning, der adresserer dette. For selskaberne gør bare det, enhver ville have gjort – at spille det spil, de får lov til. Det er det, en lovgivning skal være med til at regulere. Og det gælder ikke bare for Google, men også for blandt andet Facebook, der udover Facebook selv har WhatsApp og Instagram. Til sammen sociale medier med en stor del af verdens befolkning som brugere.

Apple benytter også deres position til at skabe tjenester, som andre virksomheder har arbejdet på gennem mange år og vupti: Apples tjenester presser konkurrenterne ud og verden har fået lidt mindre konkurrence.

Vi kan også nævne Amazon, der grundet sin enorme størrelse inden for e-handel knuser andre e-handelsplatforme og selvstændige på nettet med konkurrenceforvridende vilkår. Også fysiske butikker bukker under for Amazons ufattelige dominans på handel i det hele taget.

Det vigtigste, der skete i 2020, kan meget vel vise sig at blive dette fornyede fokus på at regulere de store tech-giganter og skabe et mere sundt og forskelligartet internet.

Se også: Nyheder om IT, tele og tech