Digital Legacy: Apple giver familien adgang til din data når du dør

Apples nye Digital Legacy-program vil tillade nærmeste pårørende at få adgang til ens Apple-konto, når man dør.

Digital Legacy: Apple giver familien adgang til din data når du dør

Tidligere blev det meste håndteret i papirform, hvis du eller et familiemedlem mistede livet. Det var derfor ikke noget problem at finde eller videregive dokumenter til en anden person. Nu i den digitale æra, hvor alt er krypteret og låst inde med kodeord, er det hele lidt mere besværligt. Men Apple vil gøre det hele lidt lettere med sit nye Digital Legacy-program – altså hvor man kan lade nærmeste pårørende få adgang til ens data.

Nærmeste pårørende kan få adgang til ens Apple-konto når man dør

I programmet kan Apple ID-brugere tildele andre personer rollen som Legacy Contact. Hvis – eller rettere når – man dør, kan de personer, der er angivet som Legacy Contact få adgang til ens Apple ID og den personlige information, der er gemt på den konto.

Det bør altså inkludere vigtige ting som billeder og gemte dokumenter, det kan være rart at kunne overtage og se tilbage på.

Se også: Billige iPhones

Processen har hidtil været meget besværlig – selv med dødsattest

Det er måske ikke det mest behagelige at tale om, men det er en yderst praktisk funktion. Det er nemlig yderst besværligt at få adgang til en anden persons Apple ID, selv med en dødsattest i hånden.

Derfor er det velkomment med alt som kan gøre det lettere. Funktionen lader ikke til at være live endnu, men da det er en del af iOS 15, bliver den formentlig tilgængelig til efteråret.

Se også: Nyheder om Apple