Digital Wellbeing kan blive del af Google Assistant

DIgital Wellbeing ser ud til at blive en del af Google Assistant, der netop er kommet på dansk - så bliver du mindet om at tage en pause fra dit mobilbrug.

Digital Wellbeing kan blive del af Google Assistant

I forbindelse med Android 9.0 Pie kom også en række redskaber under navnet Digital Wellbeing. Pointen med det hele er at hjælpe brugeren med at slippe telefonen og blive mindre afhængig af den. Meget tyder på, at Google nu vil have Digital Wellbeing ind i andre produkter end kun telefonerne, for eksempel Google Assistant.

 

 

Digital Wellbeing bliver en del af Google Assistant

Det er 9to5Google, der har gjort en opdagelse i en APK-teardown af Google-appen i Android. Det, de har opdaget, er, at der er foretaget ændringer i Assistant-indstillingerne, så Family Tools nu hedder Digital Wellbeing, og at Family Mode-funktionener blevet erstattet med en Filter-funktion.

Det tyder med andre ord på, at Google har planer om at lægge Digital Wellbeing ind som en del af Google Assistant.

Udover dette nævnes der også en Downtime-funktion. Vi ved det jo ikke sikkert, men det kan være en ny version af Wind Down-funktionen, altså hvor visse funktioner i Google Assistant bliver blokeret fra brug på bestemte tidspunkter af dagen.

Se også: Find priser på de bedste mobiltelefoner

 

 

Hvordan bliver det i praksis?

Hvordan Google Assistant og Digital Wellbeing skal arbejde sammen, er ikke helt klart. Det skulle kunne være sådan, at Google Assistant aktivt hjælper med at minde os om at tage en pause fra telefonen, eller fortæller at man har været i gang med Facebook eller Fortnite lidt for længe nu.

Vi finder jo heldigvis ud af det hele, når Google ruller opdateringen ud. Google Assistant er i øvrigt netop kommet på dansk til Android og iOS og dermed får vi endelig stemmestyring på dansk i Googles univers. Senere på året vil man også kunne bruge Google Assistant sammen med den lille højtaler, Google Home, der kommer til Danmark i løbet af efteråret.

Se også: Nyheder om Google Assistant