Dit password er stadigvæk hjernedødt
Okay, måske er ikke lige dit password hjernedødt, men så passwordet hos en du kender. I hvert fald er top 20 listen over de mest anvendte passwords hovedrystende.
Mange bruger stadig meget kodeord der er lette at gætte
Det er SplashData, der har analyseret over 5 millioner passwords, der er lækket på nettet og de kan konkludere, at mange stadig bruger de samme passwords, som der hele tiden bliver advaret mod at bruge.
SplashDatas direktør Morgan Slain, er meget forundret over, at folk bliver ved med at udsætte sig selv for stor risiko for at blive hacket ved at bruge meget gennemskuelige kodeord. Herunder kan du se SplashDatas top 20 over de dummeste kodeord og firmaet håber, at folk snart forstår, at det ikke går at bruge den slags passwords, hvis man vil have en nogenlunde sikkert online-liv.
Hvis du har et af de kodeord, der er på listen herunder, så bør du skifte det ud nu.
Se også: Kruseduller kan erstatte kodeord
Top 20 dummeste passwords
1) 123456
2) password
3) 123456789
4)12345678
5) 12345
6) 111111
7)1234567
8)sunshine
9) qwerty
10) iloveyou
11) princess
12) admin
13) welcome
14) 66666
15) abc123
16) football
17) 123123
18) monkey
19) 654321
20) !@#$%^&*
Se også: Priser på laptops
Hvad er et godt password?
Et godt password er svært at gætte, ligner ikke et almindeligt ord og er til gengæld nemt at huske for den, der opretter det. Et password skal ikke have referencer til ens børns navne, til kærestens fødselsdag og den slags andre detaljer, som hackere måske har mulighed for at gætte sig til.
Det bedste password er en helt tilfældig rækkefølge af store og små bogstaver, tal og specialtegn. Det skal indeholde mindst 8 tegn, gerne flere.
Se også: Nyheder om IT-sikkerhed