Læge advarer: Selfies kan give rynker

Tager du ofte selfies, så kan det være du skulle tænke dig om en ekstra gang - hudlæger advarer nemlig mod, at det giver rynker.

Læge advarer: Selfies kan give rynker

Det kan skade din hud hele tiden at udsætte den for lyset og strålerne fra smartphones. Det kan øge ældningen af din hud og give rynker, advarer dermatologer.

Læger kan simpelthen fortælle dig, hvilken hånd du fortrinsvis holder din telefon i, blot ved at se på hvilken side af dit ansigt, der er mest skadet, påstår de.

Se også: De bedste kameramobiler

Blåt lys og elektromagnetisk stråling giver rynker

”Dem, der tager mange selfies, og bloggere skal være opmærksomme. Også det blå lys, vi får fra vores skærme, kan skade huden,” siger Simon Zoakei, Medical Director på Linia Skin Clinic i England.

Eksperterne mener, at den elektromagnetiske stråling fra vores mobiler ælder huden ved at skade DNAet. Strålingen skader DNA-strengen, så huden ikke kan reparere sig selv, hvilket stresser cellerne og i sidste ende give rynker, rapporterer The Telegraph.

”Du begynder at kunne se en kedelig, beskidt-udseende tekstur, som du ikke kan identificere på den ene side af ansigtet,” siger Zein Obagi, grundlægger af Obagi Skin Health Institute i USA. ”Jeg tror, vi må udvikle en forsvarsmekanisme, lys har en slags magnetisk indflydelse på huden, der ændrer på mineralerne i huden. Solcreme vil ikke beskytte dig,” siger Obagi.

Måske det så bliver det næste store inden for mobiltelefoner – mobiltelefoner der ikke giver dig rynker, når du tager selfies eller i det heletaget kigger på den dagen lang.

Se også: Nyheder om selfies

Kilde