Dommer blokerer Trumps TikTok-forbud midlertidigt
En amerikansk dommer i en føderal domstol har givet TikTok tilladelse til at midlertidigt at få en tilbageholdelsesordre af Trump-regeringens forbud. Det betyder, at amerikanerne stadig kan downloade den utroligt populære underholdsningsapp, i hvert fald en tid endnu.
TikTok glade for dommen
Det er da heller ikke kun de amerikanske brugere, der er glade. Det er TikTok også: ”Vi er glade for, at domstolen var enig i vores juridiske argumenter og udstedte et påbud, der forhindrer implementeringen af forbuddet mod TikTok-appen. Vi vil fortsætte med at forsvare vores rettigheder for at gavne vores community og ansatte.”
Videre fortæller TikTok, at de vil fortsætte samtalerne med regeringen i USA for at komme frem til en decideret aftale.
Se også: Priser på de bedste telefoner
Amerikanske myndigheder vil arbejde videre på forbud
Den amerikanske regering har derimod udtalt, at den bekendtgørelse, der ligger til grund for forbuddet, til fulde følger lovgivningen og er i landets interesse sikkerhedsmæssigt.
Samtidig meddeler man, at man forholder sig til dommerens beslutning, men dog vil forsvare bekendtgørelsen for at få den genindført.
Se også: Nyheder om sociale medier