Doro: Løsningen på den voksende ældrebefolkning ligger i smart-teknologien
Der bliver flere og flere ældre, ikke bare i Danmark men verden generelt – og færre og færre hænder til at tage sig af dem. I en ny europæisk rapport peger mobilproducenten Doro på, hvordan en del af løsningen på den store samfundsmæssige udfordring kan findes i smart-teknologiske løsninger målrettet seniorerne.
Teknologi skal hjælpe ældre med at blive længere i deres hjem
På den baggrund præsenterede Doro på årets MWC i Barcelona sikkerhedstjenesten Response by Doro – en ny tryghedstjeneste, hvor man med et enkelt tryk automatisk sender et nødkald til pårørende eller et særligt Doro-alarmcenter.
Doro står bag rapporten “Tech as a solution to the Silver Tsunami”, hvor der peges på, hvordan digitale løsninger kan gøre det muligt og trygt for seniorer at blive længere i eget hjem – både til fordel for personen selv og for samfundet generelt.
“Vi ser et fantastisk potentiale i, at teknologien kan løse nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor, i takt med at der bliver flere og flere ældre. Der findes allerede mange teknologiprodukter, der kan indgå som værdiskabende led i pleje-cyklussen omkring de ældre, og vi tror på, at det er den vej, vi skal gå fremover. Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på, lyder det fra Doros CEO, Robert Puskaric.
Se også: Mobilabonnementer til seniorer
Response by Doro – hjælper med at skaffe hjælp
Response by Doro er altså en ny mobil tryghedstjeneste, hvor man med et enkelt tryg på telefonens tryghedsknap i første omgang kan komme i kontakt med en pårørende, hvis man har brug for hjælp.
Hvis den pårørende ikke svarer, sendes der automatisk en alarm til et særligt Doro-alarmcenter, som så enten hjælper med at få fat i en anden pårørende eller skaffer professionel hjælp, hvis der er behov for det.
Patrick Kirk Lock-Halvorsen, der er ansvarlig for Doro på det danske marked, er overbevist om, at netop den type teknologi er noget, vi kommer til at se mere og mere til fremover: “Vi bliver nødt til at kigge efter nye veje og supplerende løsninger, og her spiller udnyttelsen af ny teknologi en vigtig rolle. En tjeneste som Response by Doro løser selvfølgelig ikke udfordringerne alene, men det er et godt eksempel på, hvordan teknologi og sundhedspleje kan tænkes sammen og bidrage til øget tryghed og større uafhængighed hos seniorer”, siger han.
Se også: Priser på mobiltelefoner til ældre
Uvist hvornår tjenesten er klar i Danmark
Tjenesten har været tilgængelig i Sverige siden november 2018, og i løbet af 2019 bliver løsningen udrullet i flere europæiske lande. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Response by Doro kommer til Danmark, oplyser Doro.
Se også: Nyheder om Doro
Mere om sagen
Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. katrine fulgte op på sagen. 10/1/2019 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring Trump-rådgiver: Kina stjal Apple-teknologi – Den kan læses her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..