Drop Facebook-appen og spar op til 20 procent af din Androids batteri
En del brugere oplever, at Facebook-appen til Android sluger meget af batteriet på telefonen og påvirker ydeevnen, selv når den kun kører i baggrunden.
Det er ikke den eneste klage, der har været over Facebook-appen til Android. Mange har klaget over batteriforbruget og problemer med funktionen. For at vise, at de tager det alvorligt, valgte Facebooks produktchef, Chris Cox, sidste år at beordre sine ansatte at skippe deres iPhones og kun bruge Android-telefoner, indtil problemerne var løst.
Se også: Mobilabonnementer med underholdning
Bedre ydeevne uden Facebook-apps
De er dog ikke blevet løst. Android-bloggeren Russell Holly gjorde derfor for nylig det, at han droppede appen. Dette har spredt sig som ringe i vandet, og det samme har resultatet af det valg. Først fortalte Holly om sin oplevelse af, at Android var bedre uden Facebook-appen, og siden har Reddit-brugeren pbrandes_eth testet, hvilken indflydelse appen har på en LG G4s ydeevne.
Se også: Annoncering på Facebook er dyrt og uden effekt
Han fandt, at uden Facebook- og Facebook Messenger-appene, startede de andre apps på telefonen 15 procent hurtigere op. 15 forskellige apps blev testet og dokumenteret på LG G4, og andre Reddit-brugere fulgte op ved at prøve det samme på andre enheder med lignende resultater for opstarten af apps.
Se også: Mobiltelefoner med lang batterilevetid
20 procent længere batteritid uden Facebook-apps
Samtidig er det også kommet frem, at batteritiden bliver forlænget med 20 procent, hvis man fjerner Facebooks apps fra Android-mobiler.
Så plages din Android-mobil af dårlig batterilevetid, så kan det meget vel være fordi Facebook-appene ligger og lapper batteriet i sig.
Se også: Nyheder om Facebook