DxOMark: Vi er mange gange blevet tilbudt penge for kameratest

DxOMark er blevet kendte på at lave meget grundige og avancerede kameratets - og de er mange gange blevet tilbudt penge for at udføre test, lyder det i interview.

DxOMark: Vi er mange gange blevet tilbudt penge for kameratest

DxOMark Image Labs, der holder til i Paris i Frankrig, er de sidste par år blevet kendte i mobilkredse for deres kameratest. Mobilproducenterne gør meget ud af at fortælle, hvor godt kameraet i deres mobiltelefoner klarer sig, hvis det scorer høj karakter i DxOMarks test – en blåstempling af DxOMark vejer tungt.

 

DxOmark tilbudt penge mange gange for test

Nu forklarer de i et interview, at de mange gange er blevet tilbud penge for disse test – både fra mobilproducenter og kameraproducenter.

Nicolas Touchard, der er marketingschef for DxOMark Image Labs forklarer, at det er det samme som i alle mulige andre brancher og han slår samtidig fast, at der ikke har været tale om egentlig bestikkelse, men at de selskaber, som de ikke tidligere har arbejdet sammen med, bare ikke har forstået deres forretningsmodel og at det er derfor, de bliver tilbudt penge.

Se også: Bedste kameramobil

 

Har aldrig taget imod penge

Nicolas Touchard understreger samtidig, at de aldrig har taget i mod penge for at udføre en test og han kan ikke forestille sig, at det kommer til at ske i fremtiden.

“Vi har vores egen måde at teste på, vi er ikke forpligtet til at lave test og ønsker ikke at være forpligtet til at gøre det i fremtiden”.

DxOMark offentliggør alle test på deres hjemmeside, men det er ikke noget, de tjener penge på, forklarer Touchard. Deres mål er at lave så videnskabeligt præcise kameratest som muligt, test der tager op mod 10 dage at gennemføre.

Det er dog muligt at købe deres værktøj Analyzer, der kan blive brugt til at kalibrere kameraet i mobiltelefoner eller almindelige kameraer. På den måde kan producenterne tilpasse kameraet i henhold til den måde, DxOMark tester og bedømmer på.

Se også: Guide til de bedste smartphones