Elon Musk om AI: Mennesker gør teknikken farlig
Mange af os har nok opdaget, at Tesla-direktøren, Elon Musk, har en mening om det meste og ikke er bange for at udtrykke den offentligt. Han har vilde rumprojekter – manden sendte en bil på rumfærd – og han holder sig ikke tilbage i sociale medier.
Det gælder også emnet Artificial Intelligens, AI, som han tidligere har udtalt sig om i kraftige vendinger. På de sidste har han dog skruet lidt ned for dommedagssynet på AI. Det viste han for eksempel, da han var med i Joe Rogans Exerience podcasten for nylig.
Se også: Kirin 980 processor med AI
Derfor er AI farligt
Her taler Joe Rogan og Elon Musk om blandt andet AI. I den forbindelse beskriver Musk sine tanker om AI – at han er bange for, at det vil blive brugt som våben. Han ser det farlige ved AI i, at vi mennesker kan begynde at bruge det mod hinanden. Det er ikke en søgt tanke, for forskere er allerede i gang med at udvikle AI til netop det formål.
I podcastinterviewet fortæller Musk desuden om, hvordan han har forsøgt at påvirke politikere og andre højt satte til at regulere væksten i AI, så det hele kommer til at gå langsommere, men uden held.
I dag er der flere selskaber, der har egne regler på området, men lovgivningsmæssigt er der ikke meget at finde.
Se også: Priser på opkoblede ting
Lovgivning tager år at få igennem – og så kan det være for sent
For at illustrere hvor vigtigt det er med lovgivning på området, giver han et eksempel på, hvordan en sådan lov kan blive til og hvor lang en proces, det er: ”Oftest er der noget, en ny teknologi, der forårsager skade eller dødsfald, og der kommer protester. Der kommer en efterforskning. År går. Der bliver nedsat en eller anden komité, der bliver lavet regler. Så kommer den tilsyn, måske ændringer. Det tager mange år. Dette er det normale forløb.”
Som sammenligning nævner han regler omkring bilsikkerhed. Det tog den amerikanske bilindustri flere årtier at få lovgivning på det område. Det er her, Musk mener, at vi ikke må vente alt for længe – kommer vi først dertil, at det allerede er nødvendigt med lovgivning, kan vi ikke gå i gang med en sådan proces på det tidspunkt, der vil det allerede være for sent.
Se også: Test af smartphones
Ser også positive ting i AI
Musk ser dog ikke kun dommedag, når det handler om AI. I interviewet fortæller han også om det selskab, han selv har været med til at grundlægge, Neuralink. Formålet med selskabet er at skabe en menneske-AI-brugerflade med det mål at kunne fusionere effektivt med AI, hvor AI fungerer som et tertiært kognitivt område. Det forhold, mennesket i dag har til sin telefon, er et primitivt eksempel på det mål, hans AI-ambitioner har. Vi bruger telefonerne til at opbevare vores minder og computerisere vores problemer som en forlængelse af os selv.
Musk afslørede endda, at Neuralink formentlig kommer til at have spændende nyt at præsentere allerede inden for et par måneder.
Desværre blev alle disse synspunkter på AI glemt i balladen om, at han i interviewet røg hash, samt hans snak om salget af en flammekaster, og det faktum, at han egentlig er en alien. Det er dog stadig interessant, at han ikke længere kun har et dommedagssyn på AI.
Se også: Nyheder om AI