Emojis ekskluderer folk på kultur, etnicitet og alder
Mere end otte ud af 10 emoji-brugere vil have mere inkluderende og repræsentative emojis, viser rapporten Global Emoji Diversity & Inclusion Report fra Adobe.
Emojis ekskluderer mere end de inkluderer
Kun halvdelen af alle globale emoji-brugere føler, at deres identitet er tilstrækkeligt afspejlet i det nuværende emoji-udvalg. Hele 83 procent af de godt 7.000 deltagere i undersøgelsen efterspørger et mere inkluderende udvalg af emojis, særligt inden for kultur, etnicitet og alder.
Kun 53 procent af de adspurgte føler, at deres identitet er tilstrækkeligt afspejlet i de nuværende emoji-muligheder. Blandt sidstnævnte gruppe ligger kultur, etnicitet og alder øverst på listen over de kategorier, som brugerne ønsker udvidet med emojis.
Se også: Find billige gode telefoner
Vigtig kommunikationsform for offentlig debat
Emojis er i løbet af det sidste årti blevet en integreret og vigtig del af den digitale kommunikation. De er en visuel og let måde at udtrykke sig på og et værktøj, der ikke længere udelukkende anvendes i den private kommunikation.
Emojis bruges i stigende grad også i den offentlige debat om samfundsmæssige udfordringer, særligt i forhold til kultur og etnicitet. For mange siger en emoji mere end 1000 ord, men det gælder altså kun, hvis man kan finde den rigtige.
På tværs af landegrænser er det særligt generation Z og millennials, der ønsker et større udvalg af emojis til at udtrykke kultur og etnicitet.
Se også: Billige mobilpakker
Generation Z og millennials: Emojis kan forbedre verden
55 procent af de adspurgte emoji-brugere laver også deres egen personlige emoji – også kaldet en bitmoji. Også her efterspørger mange brugere flere tilpasningsmuligheder for bedre at kunne afspejle personlig identitet. Det gælder igen især generation Z, hvor 79 procent benytter sig af featuren med at lave sin egen, personlige emoji.
Hele 74 procent af dem ville dog ønske, at de havde flere muligheder for at afspejle deres personlige identitet i denne type personlige bitmojis.
Især den yngre generation mener, at emojis har magten til at skabe positive ændringer i verden. Lidt mere end syv ud af 10 blandt generation Z og millennials er nemlig enige om, at emojis kan være med til at understøtte positive samtaler og afspejle vigtige kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Se også: Nyheder om emojis