En hackers våde drøm: COVID-19, Zoom og Android
Bitdefenders halvårlige trusselsrapport for forbrugere over hele verden viser, at mængden af angreb nøje følger smitteudviklingen for COVID-19. Kombineret med usikker videochat-app og Androids enorme popularitet har vi en farlig cocktail, når vi taler cybersikkerhed.
Hackere går efter de hårdest ramte COVID-19-lande
Antallet af smittede steg i marts og den første halvdel af april og her målrettede cyberkriminelle deres angreb mod de regioner og lande, der var hårdest ramt af krisen. Det viser Bitdefenders telemetri. I starten målrettede bagmændene i høj grad deres angreb mod europæiske lande, men da USA med forsinkelse også for alvor begyndte at opleve en smittestigning, fulgte antallet af angreb trop.
Antallet af corona-relaterede rapporter er siden gået ned i tak med, at der kom lidt mere styr på smitteudviklingen. Fra april til maj faldt antallet af angreb med 10 procent. Bitdefender advarer dog om i rapporten, at vi sandsynligvis vil se en markant stigning i corona-relaterede angreb igen, hvis der kommer en anden bølge af smitte, som WHO advarer om. Denne anden bølge begynder vi så småt at opleve i Danmark for eksempel. Her her regeringen netop indført strengere regler for for eksempel antallet af personer samlet samme sted. Det er netop røget fra 100 ned til 50.
Se også: De bedste telefoner til virksomheder
Ransomware populær blandt hackere
Det er særligt ransomware, et angreb hvor data bliver krypteret og låst for ejeren, i nogle tilfælde ledsaget af en trussel om at dele sensitive data med offentligheden, hvis der ikke betales en løsesum, der er blevet en stor trussel mod private såvel som virksomheder. Antallet af ransomware-angreb er steget med mere end 715 procent i første halvår af 2020, sammenlignet med første halvår af 2019, oplyses det i rapporten.
Det vurderes, at stigningen sandsynligvis stigende hjemmearbejde under coronakrisen, der har givet de kriminelle bedre muligheder for at lykkes med deres angreb. Sikkerheden er ganske enkelt dårligere.
Se også: Find billig mobilabonnement til erhverv
Android og Zoom er farlig kombination
Det er særligt Android-enheder, der angribes. Der er over 2,5 milliarder aktive Android-enheder, så det er attraktivt at gå efter dem. Et eksempel er Zoom-appen, som flere er begyndt at bruge både private og til arbejde.
Derfor inficerede flere hackere Zoom-apps med malware og gjorde dem tilgængelige gennem tredjeparts-sider, hvor brugere downloadede dem, ofte på opfordring af kolleger eller venner, der uden at kende til truslen, delte links til de inficerede apps.
Tilbage i marts og april mødte Zoom da også massiv kritik for at være en alt for usikkerhed platform at kommunikere på. Zoom skulle dog have fået løftet sikkerheden betragteligt siden.
Se også: Nyheder om cyber kriminalitet