EU klar med rammerne for Digital Service Act
Tidligt lørdag morgen blev man efter mange timers forhandlinger enige om de brede rammer for Digital Service Act (DSA), der skal tvinge tech-selskaber til at tage større ansvar for det indhold, der ligger på deres platforme.
Big tech forpligter sig til at fjerne ulovligt indhold
De nye forpligtelser inkluderer hurtigere at fjerne ulovligt indhold og varer, forklare overfor brugere og forsker hvordan algoritmerne fungerer, samt at gøre mere for at undgå spredning af misinformation.
Hvis ikke selskaberne følger de nye bestemmelser, kan det koste dem op til seks procent af deres årlige omsætning.
“DSA vil opgradere grundreglerne for alle onlinetjenester i EU”, sagde præsidenten for EU Kommissionen, Ursula von der Leyen i en udtalelse og fortsatte: “Det giver praktisk effekt til princippet om, at det, der er ulovligt offline, også bør være ulovligt online. Jo større størrelse, jo større ansvar har onlineplatforme.”
Margrethe Vestager, EU-kommissær for konkurrencespørgsmål, der har stået i spidsen for meget af lovgivningen på tech-området, sagde at bestemmelserne skal “at sikre, at platformene holdes ansvarlige for de risici, som deres tjenester kan udgøre for samfundet og borgerne.”
Forskel på DSA og DMA
DSA skal ikke forveksles med Digital Markets Act, DMA, der blev besluttet i marts. Begge nye lovgivninger påvirker tech-verden, men DMA har fokus på at skabe lige vilkår for de forskellige selskaber, mens DSA retter sig mod, hvordan selskaberne håndterer indhold på sine platforme.
Derfor får DSA formentlig en mere direkte betydning for brugerne.
EU’s tech-lovgivning kan også påvirke hele verden
Selvom lovgivningen kun omfatter EU-borgere, kommer effekten af lovene helt sikkert også til at kunne mærkes i andre dele af verden. De store tech-selskaber kan bestemme sig for, at det bedre kan betale sig at have en enkelt strategi om håndtering af indhold og bruge EU’s sammenligningsmæssigt strenge lovgivning som sin standard.
Embedsmænd i USA er allerede begyndt at kigge på EU-reglerne for at få inspiration til egne lovforslag for at kunne tøjle de store tech-selskaber.
Regler udformet med Digital Service Act
Den endelige udformning af teksten i DSA er endnu ikke offentliggjort, men EU Parlamentet og EU Kommissionen har listet en række af de vilkår, den kommer til at indeholde:
1. Målrettet annoncering baseret på en persons religion, seksuelle orientering eller etnicitet er forbudt. Mindreårige må ikke heller udsættes for målrettet annoncering.
2. ”Dark Patterns” – forvirrende eller vildledende brugerflader designet til at styre brugere til at foretage bestemte valg – bliver forbudt. Ifølge EU skal en regel være, at det skal være lettere at opsige abonnementer end at oprette dem.
3. Store onlineplatforme som Facebook skal gøre funktionerne i deres anbefalingsalgortimer, som for eksempel bruges til at sortere indholdet i News Feed eller kommer med forslag om TV-programmer på Netflix, gennemsigtige for brugerne. Brugerne skal også tilbydes et anbefalingssystem, der ikke er baseret på profilering.
4. Hostingtjenester og online platforme skal tydeligt forklare, hvorfor de har fjernet ulovligt indhold, samt give brugerne mulighed for at appellere den slags beslutninger. DSA definerer ikke selv, hvilket indhold der er ulovligt, det er op til de individuelle lande.
5. De største online platforme skal stille vigtigt data til rådighed for forskere for at ” sikre mere indblik i, hvordan online-risici udvikler sig”.
6. Online markedspladser skal bibeholde grundinformation om de handlende på sine platforme for at kunne finde frem til personer, der sælger ulovlige varer eller tjenester.
7. Store platforme skal også introducere nye strategier for at håndtere misinformation under kriser. Dette punkt udspringer af erfaringer fra krigen i Ukraine.
Se også: Alt du skal vide om big tech
Der stilles størst til Big Tech
DSA skal, som det er tilfældet med DMA, skelne mellem tech-selskaber af forskellig størrelse med større krav til de større selskaber. De største selskaber, dem med mindst 45 millioner brugere i EU, som Meta og Google, får de strengeste krav.
Disse selskaber har arbejdet hårdt, for at kravene i DSA ikke skulle være så hårde, især når det drejer sig om målrettet annoncering samt at videregive data til eksterne forskere.
Selve den brede ramme for DSA nu er fastsat af medlemslandene i EU, skal selve udformningen af lovteksten stadig færdiggøres, og loven skal til afstemning for at blive en vedtaget lov. Dette sidste skridt ses dog som en ren formalitet.
Reglerne kommer til at gælde i alle medlemslande 15 måneder efter vedtagelsen af love, eller fra 1. januar 2024, hvilket tidspunkt af de to der falder senest.
Se også: Nyheder om regulering af big tech