EU opfordrer Apple til at være mere åben

EU opfordrer Apple til at overholde EU's Digital Markets Act og åbne sin software og hardware for rivaliserende spillere.

EU opfordrer Apple til at være mere åben

Thierry Breton, kommissær for det indre marked i EU, har angiveligt opfordret Apples CEO Tim Cook til at overholde EU’s Digital Markets Act (DMA) og åbne sin software og hardware for rivaliserende spillere.

Breton udtalte sig til Reuters efter et møde med Cook, der for tiden er på rundfart i Europa og han har også lige være i Danmark for at mødes med virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling.

Se også: Telefoni til erhverv

Ønsker mere fair konkurrence i EU

Breton mødtes med Cook i Bruxelles i Belgien for at diskutere forordningen, der har til formål at fremme fair konkurrence for centrale udbydere af onlineplatforme.

Breton slår fast, at iPhone-producenten og andre Big Tech-virksomheder er nødt til at “åbne portene for konkurrenterne” i henhold til den nyligt vedtagne DMA-lovgivning,

Han argumenterede for, at forbrugere, der bruger Apples enheder, bør kunne drage fordel af konkurrencedygtige tjenester leveret af en række udbydere.

Se også: Hvordan tjener de store tech-selskaber penge?

Apple er blandt gatekeeperne

Tidligere på måneden identificerede EU Apple, Amazon, Alphabet, ByteDance (dem med TikTok), Microsoft og Meta Platforms som “markedets gatekeepere” og krævede, at virksomhederne indsendte en detaljeret rapport om, hvordan de overholder DMA inden marts 2024.

Når en virksomhed beskrives som en ”gatekeeper” på et marked, så skal det forstås som en virksomhed, der har en dominerende position, i dette tilfælde i teknologibranchen.

Når Apple produkter bruges af over en milliard mennesker verden over giver det Apple stor indflydelse på, hvilke apps der er tilgængelige for brugerne, og hvordan de distribueres. Det har givet anledning til bekymring blandt nogle udviklere og lovgivere, der mener, at Apple bruger sin magtfulde position til at forhindre andre mindre aktører i at operere på markedet.

Spotify har blandt andet langet ud efter Apples krav om 15-30 procent i app-afgift, hvilket de mener er et stort problem, nu hvor Apple selv har en musiktjeneste med Apple Musik.

DMA skal skabe mere fair konkurrence

DMA indeholder regler for Apple og de øvrige fem virksomheder, der blandt andet skal gøre det muligt for brugerne at slette præinstalleret software eller apps på deres enheder.

Det skal også være med til at sikre, at andre selskaber skal have lov til at bruge deres platforme til at distribuere indhold på en konkurrencedygtig måde

De såkaldte gatkeepere skal også forhindres i at kunne spore brugere for at promovere målrettede annoncer uden samtykke.

Se også: Bedste telefoner til erhverv

Apple: Åbenhed skal privacy-problemer

Breton afviste også Apples påstande om, at hensynet til privatlivets fred og sikkerhed skulle være årsagen til den lukkede hardware- og softwareløsning.

Apple har hidtil holdt fast i, at det kan åbne op for en sand tsunami af privacy-overtrædelser, hvis de tvinges til at åbne mere op over for tredjepartsvirksomheder.

Se også: Erhvervsnyheder