Europæisk IoT forventes at nå 200 millarder dollars i 2021

Trods COVID-19s hærgen verden over vil salget af IoT-enheder fortsætte med stor vækst de kommende år, lyder det fra IDC.

Europæisk IoT forventes at nå 200 millarder dollars i 2021

IDC tror, at europæerne i 2021 kommer til at bruge 202 milliarder dollars på IoT-produkter. Det er en stigning fra knap 180 milliarder dollars i 2020 og stigningen skyldes primært øget interesse for og udbud af smarte produkter til hjemmet.

Videre mener de, at væksten på markedet vil fortsætte, trods coronapandemiens fortsatte påvirkning, men at væksten vil være mere beskeden, end vi tidligere har set.

Enheder der giver kontrol over hjemmet giver bedste indtjening

Muligheden for forbrugerne for at ”forbedre livsbetingelserne” ved hjælp af fjernbetjening og kontrol over enheder og systemer i hjemmet, forventes at være den del af IoT-markedet, der bliver mest rentabel. I Danmark vokser salget af smart home produkter da også, viser seneste tal fra Danmarks Statistik.

IDC peger på, at selvom produktionsindustrien mærkede de største konsekvenser af pandemien i 2020, så blev IoT brugt til at fjernovervåge og opretholde industriel produktion af apparater som en del af produktionsværdikæden.

Se også: Billige smart produkter til hjemmet

Sundhedsområdet bliver størst frem mod 2025

Selskabet forventer, at det europæiske marked for IoT fortsat vil opleve vækst i den lave tocifrede ende frem til 2025, hvor sundhedsområdet vil være det område, der oplever størst vækst.

IDC-analytiker Alexandra Rotaru forklarer, at selvom COVID-19 har ændret investeringsplanerne for mange europæiske virksomheder, så vil IoT-markedet fortsat være attraktiv for mange industrier som sundhed og handel, da IoT kan udvikle forhandlerstrategier, så kunderne får den bedst mulige oplevelse uanset handelskanal.

Andre områder som byggebranchen og forbrugerservice forventes at opleve mindre efterspørgsel de kommende år, da fokus kommer til at ligge på andre forretningsprioriteringer.

Se også: Nyheder om IoT