Europæiske 5G Infrastructure Association: 5G-lancering i Sydkorea og USA er oppustet 4G
Teleeksperter har været hurtige til at dømme Europa ude, når det gælder 5G-udrulningen sammenlignet med for USA og Asien, men på eventet 5G Realised bliver den 5G, der er tilgængelig nu i USA og Sydkorea, kaldt for oppustet 4G, hvor netværkene ikke er i stand til at understøtte med spændende cases.
Stiller spørgsmål ved kvaliteten af den 5G der er lanceret
Det er bestyrelsesformanden for det EU-støttede ‘5G Infrastructure Association’, Colin Willcock, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er, der er blevet lanceret af 5G i de to lande, for det er i hvert fald ikke den seneste udgave af standarden, lyder det fra Willcock.
“Der er nogen, der mener, at Europa er bagud, men det handler ikke om at være først ude, det handler om hvem der gør det bedst, bedst til at understøtte spændende brug af 5G: sundhed, medier, biler. Er det det, der bliver implementeret i dag? Nej, det er massiv bredbånd, det er LTE med nye sko”, lyder det fra en ikke særlig imponeret Willcock.
Se også: Mobiltelefoner med hurtigt internet
Tidlig lancering kan have værdi
Kommentarerne kommer som sagt efter en række advarsler sidste år, hvor Europa blev kritiseret for at være bagud på 5G, mens lande som USA og Sydkorea blev rost for at være langt fremme.
Willcock understreger, at Europa har behov for fuld fokus på 5G, men medgiver samtidig, at der kan være en værdi i tidlig lancering for at vise markedet de muligheder der er med 5G og for at fremme fremtidig investeringslyst.
Han slår fast, at de muligheder, der er med 5G i et moderne digitalt samfund, ikke bliver effektueret med den netværksteknik, der bliver lanceret i år eller selv næste år, men det først kommer til at ske med en anden version af 5G.
Se også: Bedste mobilnet i Danmark
Langsom udrulning af 5G kan koste arbejdspladser
Blandt andet den danske teleanalytiker John Strand har advaret EU mod at være for langsomme med udrulning af 5G, da han mener, at det for eksempel kan koste arbejdsplads med sen udrulning af 5G.
Teknologivirksomhederne vil ganske enkelt flytte fokus hen på de markeder, der er først ude med 5G og dermed risikerer Europa at blive marginaliseret på den front og dømt til hele tiden at halse efter USA og asiatiske lande.
Se også: Nyheder om 5G