Facebook bad Android-brugere om Super Bruger-adgang til deres enheder

Facebook kalder det en fejl, at nogle brugere fik anmodning om Super Bruger-adgang til deres konto - adgang til alt i evig tid.

Facebook bad Android-brugere om Super Bruger-adgang til deres enheder

Vi har nok forstået det alle sammen – Facebook vil gerne have vores data, og er man Android-bruger, får man forespørgslen direkte. Fredag dukkede der en række posts op på Twitter, hvor Android-brugere kunne fortælle, at deres Facebook-app bad om ”superbruger adgang” til deres enheder. Det betyder, at Facebook beder om fuld adgang til telefonen og det ville være for evigt.

Hvad det lige handler om, er der ikke nogen, der ved. Der kan helt enkelt være tale om en kodefejl.

Se også: Om dataskandalen: Facebook kendte til alt

 

Facebook kalder det for en fejl

Facebook har siden kommenteret hele historien og siger at det netop var en fejl, men inden da var brugerne ikke glade, og set i lyset af Cambridge Analytica skandalen og Facebooks skadede ry, er det her ikke godt for giganten. De første rapporter om det kom dog på Reddit allerede 9. maj.

Her fortalte brugere om pop up-forespørgsler fra Facebook, så snart de åbnede en Instant Article. Dengang fangede en Reddit-bruger et screenshot af navnet på appen bag forespørgslen – com-facebook.katana.

Se også: Se apps Google har adgang til

 

Man kan selvfølgelig sige nej

Heldigvis kan man jo trykke ’nej’, når man får den slags forespørgsler. Hvis man bliver rigtigt gal i skralden, kan man jo også vælge at slette sin Facebook-konto.

Som nævnt har Facebook siden kommenteret det hele. De forklarer det som en kodefejl i deres anti-svindel system. Facebook slår samtidig fast, at de ikke ønsker yderligere adgang, og at de allerede har rettet fejlen. Også en undskyldning sender de ud til de ramte brugere.

Se også: Nyheder om Facebook